Skip til primært indhold

Screening af nyfødte for grå stær

Til patienter og pårørende  

Medfødt grå stær rammer meget få nyfødte om året. Hvis ikke barnet behandles kan det føre til svær synsreduktion eller blindhed.

Ved medfødt grå stær er øjets linse uklar, og synsbarken stimuleres og udvikles ikke. Derfor har man valgt at screene alle nyfødte i Danmark. Screeningen udføres enten lige efter fødslen eller i løbet af de første 2-3 levedøgn.

Screening foretages med en lille kikkert som lyser ind på barnets pupil. Hvis jordemoderen finder noget usædvanligt, henvises barnet til en øjenlæge med henblik på videre udredning. Hvis jordemoderen finder et normalt resultat, foretages ikke yderligere.

Behandling

Grå stær behandles ved en operation, hvor den uklare linse erstattes med en kunstig linse.

Ved grå stær på det ene øje skal barnet opereres inden for barnets 5. leveuge. Ved grå stær på begge øjne skal barnet opereres inden for barnets 6.-8. leveuge

Barnet vil med stor sandsynlighed få et helt normalt syn som voksen.

Kontakt

Fødsler

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 21 00


pinfoSHS-40373546-236 188014   |   30.09.2026

APPFWU01V