Smertelindring og smertehåndtering under fødslen
Til patienter og pårørende
Denne pjece er skrevet til dig, der skal føde, og til din partner eller andre nære ledsagere, som du ønsker, skal være tæt på dig under fødslen.
Pjecen informerer om smertehåndtering under fødslen, og giver dig et overblik over de forskellige former for smertelindring, vi tilbyder på fødegangen i Aabenraa.
Pjecen er et supplement til den mundtlige information, du får i løbet af graviditeten hos din kontaktjordemoder, til fødselsforberedelse og under fødslen.
Der er stor forskel på, hvordan en fødsel opleves, og derfor vil dit behov for smertelindring være forskelligt fra andre gravides behov. Under fødslen vil jordemoderen tage udgangspunkt i dine ønsker og behov, og hun støtter og vejleder dig og din/dine ledsagere i at håndtere fødselsarbejdet og benytte smertelindring.
Fødsel og smertehåndtering
Fødselssmerter skyldes veer. Den fysiske forklaring på, at ve arbejdet gør ondt er, at livmodermusklen trækker sig sammen for at afkorte livmoderhalsen og åben livmodermunden, samtidig med at barnet trænger ned gennem bækkenet. Når en muskel trækker sig så meget sammen, som det er tilfældet under en fødsel, bliver der sendt besked op til hjernen, der tolker det som smerte. Fødselssmerter er i modsætning til de fleste andre smerter forbundet med noget positivt; fødslen af barnet.
Fødselssmerter er ikke konstante, fordi der er pauser ind imellem, hvor der ikke er smerter.
En del kvinder har ikke brug for egentlig smertelindring under fødslen, da kroppen i løbet af fødslen vil frigive mere og mere af kroppens eget smertelindrende hormon (de såkaldte endorfiner). Disse kvinder oplever, at de kan arbejde med kroppen. Det betyder, at smerterne kan blive nemmere at håndtere, selvom de bliver stærkere, som fødslen skrider frem.
Nogle kvinder har behov for at få hjælp til at håndtere ve smerterne, og andre oplever fødselssmerter så voldsomme, at det er nødvendigt og gavnligt at bruge smertelindring.
Tryghed før og under fødslen
Under fødslen er det vigtigt at være sammen med mennesker, som du føler dig tryg ved. De fleste har stor glæde af at have deres partner/fødselshjælper, eller anden nær relation med til fødslen. Er du nervøs og bange for fødslen, kan det forværre oplevelsen af smerte, fordi angst fører til spændte muskler og dårlig vejrtrækning. Det gør det sværere at håndtere smerterne. Derfor er det vigtigt, at du føler dig tryg både før og under fødslen.
Du og din partner/fødselshjælper kan være med til at skabe tryghed. Vi anbefaler at deltage i fødselsforberedelse og dermed få kendskab til fødslens forløb og til muligheder for hjælp til smertehåndtering og former for smertelindring.
Du kan også tale med din jordemoder om forventninger, ønsker og bekymringer før fødslen og senere med den jordemoder, som er med til fødslen.
Bevægelse og hvile
Det er godt at bruge sin krop under fødslen. Det kan virke smertelindrende og hjælpe barnet med at komme længere ned i bækkenet. Nogle fødende har behov for at være i bevægelse under veerne, andre vil hellere ligge på siden, stå på alle fire eller skifte mellem forskellige stillinger.
Behovet kan ændre sig gennem fødslen og de forskellige faser.
Jordemoderen vil undervejs i fødslen guide dig til bevægelse og til at skifte stilling, når det vil være gavnligt for fødselsforløbet.
Rolig vejrtrækning og afspænding
Smerte kan udløse spænding i hele kroppen. Dyb og rolig vejrtrækning kan virke afslappende, beroligende og smertelindrende og hjælpe dig med at håndtere veerne.
Når kroppen afspændes, får livmoderen de bedste betingelser for at arbejde effektivt.
Når du slapper af og arbejder med veerne, åbner livmodermunden sig hurtigere, og barnet får bedre mulighed for at bevæge sig ned gennem bækkenet.
Musik kan virke afspændende, så det kan være en god idé at tage noget musik med. Der er Bluetooth på alle 6 fødestuer.
Vand – brusebad og badekar
Varmt vand kan virke afslappende og smertelindrende. Veerne kan opleves kortere, da vandets smertelindrende effekt gør, at veens begyndelse og slutning opleves mildere. Ingen kvinder oplever fuldstændig smertelindring i vand, men mange oplever, at det er lettere at komme igennem veerne.
Det er bedst, hvis vandets temperatur er mellem 35 og 37 grader.
De fleste fødende kan få tilbudt et varmt brusebad. I starten af fødslen, hvor veerne ikke er så kraftige, kan det være rart at stå under den varme bruser og bruse sig der, hvor smerten mærkes mest. Senere kan det virke afslappende at komme i badekar.
Der er badekar på 5 af 6 fødestuer i Aabenraa. Hvis du eller dit barn har brug for ekstra overvågning fx hvis fostervandet er grønt, eller du har forhøjet blodtryk, er det ikke altid hensigtsmæssigt at bruge vand som smertelindring. Det vil jordemoderen vejlede om.
Bivirkninger
Der er ingen bivirkninger forbundet med at bruge vand som smertelindring. Hvis vandet i badekarret overstiger 37 grader, kan det føles ubehageligt for dig og barnets hjertelyd kan stige.
Massage og berøring
Massage og berøring virker afslappende og smertelindrende, særligt ved lændesmerter. Den gode kontakt der skabes mellem dig og den der masserer, har positiv betydning for fødselsforløbet
Alle kan benytte sig af massage, så længe det føles behageligt. Nogle fødende oplever ubehag ved massage under veerne, her kan massagen bruges i ve-pauserne.
Det er jordemoderen eller din partner/fødselshjælper, der masserer dig. Man kan ikke på forhånd sige, at en bestemt måde at massere på er bedst. Det afhænger af, hvad der føles rarest for dig. Nogle kvinder har gavn af let berøring, andre af dybere massage afhængig af, hvor veen mærkes kraftigst. Det kan fx være på hofterne, benene eller over lænden.
Bivirkninger
Der er ingen bivirkninger ved massage og berøring.
Akupunktur
Akupunktur kan virke afslappende, beroligende og smertelindrende. Det er meget tynde nåle, der anlægges på bestemte steder på kroppen afhængig af den ønskede virkning. Akupunktur kan bruges under hele fødslen, og langt de fleste fødende kan benytte sig af akupunktur.
Det er jordemoderen, der giver dig akupunkturen. Akupunktur virker i løbet af nogle minutter og nålene sidder oftest i ca. 20 minutter. Nogle nåle kan blive siddende under hele fødslen. Nålene kan altid fjernes, hvis de generer.
Akupunktur kan også virke sløvende, så det er lettere at hvile mellem veerne. Du opnår ikke smertefrihed, men veerne kan føles mindre voldsomme.
Nogle kvinder bliver så afslappede under akupunkturbehandlingen, at de falder i søvn.
Bivirkninger
Enkelte oplever ubehag og svimmelhed og kommer til at svede. Det er ufarligt og kortvarigt. Akupunktur påvirker ikke barnet.
Sovecocktail
I opstartsfasen er veerne ofte uregelmæssige både i interval og varighed. Det er normalt, at opstartsfasen kan vare nogle dage, og derfor kan nogle gravide have behov for en sovecocktail.
Sovecocktail er forskellige piller, som er mild smertelindring. De tages sammen for at opnå den bedste virkning.
Du kan vælge 2 kombinationer af sovecocktail; paracetamol og kodein eller paracetamol og zopiclon.
- Paracetamol er indholdsstoffet i panodil/pamol/pinex.
- Kodein er omdannes til morfin i leveren, men har en svagere virkning end morfin.
- Zopiclon er et mildt sovemiddel.
Før du kan få en sovecocktail, vil jordemoderen informere om virkning og bivirkning og spørge om allergier. Desuden køres en hjertelydskurve, også kaldet CTG.
|
Fakta |
|
CTG er forkortelse for Cardio-Toco-Grafi. Det er en udvendig overvågning af barnets hjertelyd og veaktiviteten med 2 bælter om maven. CTG kan kobles til og fra ved behov. |
De fleste gravide kan få en sovecocktail, og hvis alt er normalt, kan du tage hjem med en sovecocktail.
Bivirkninger
Sovecocktail kan give normale bivirkninger som træthed, svimmelhed, kvalme og forstoppelse. Desuden kan du opleve mundtørhed og metalsmag i munden.
Morfin
Morfin har en central smertelindrende virkning og tager således toppen af veerne. Samtidig virker morfin let sløvende, så du bliver mere ligeglad med smerterne. Morfin bruges bedst i opstartsfasen. Du kan få lidt ro til at hvile dig og eventuelt sove et par timer. Virkningen af morfin varer 4-5 timer.
Før du kan få morfin, vil jordemoderen informere om virkning og bivirkning og spørge om allergier. Desuden køres en hjertelydskurve, også kaldet CTG.
Morfin gives som en indsprøjtning i låret af jordemoderen. Der går ca. 15-30 minutter, før morfinen virker.
Du bliver indlagt på en modtagstue, hvis du skal have morfin.
Bivirkninger
Morfin kan give kløe, hurtig puls, kvalme, opkastning og besvær med at tisse.
Når du får morfin, får dit barn også lidt af det. Føder du kort tid efter, at du har fået morfin, kan dit barn være sløvt ved fødslen og have svært ved at trække vejret. Dette kan behandles med hjælp til vejrtrækningen og evt. medicin, som ophæver virkningen af morfin. Hud-mod-hud kontakt med barnet er ekstra vigtigt, fordi halveringstiden for nyfødte ved morfin er 12 timer.
TENS
TENS står for transkutan elektrisk nerve stimulation. Jordemoderen påsætter selvklæbende elektroder og via ledninger sendes elektriske impulser, som blokerer nerveimpulserne, før de når op til hjernen. Desuden aktiveres kroppens egne smertelindrende hormoner, endorfiner.
TENS betjenes med en håndholdt fjernbetjening og intensiteten af de elektriske impulser styres af den fødende selv eller hendes partner/fødselshjælper. Jordemoderen vejleder i brug af fjernbetjeningen.
Bivirkninger:
Der er ingen egentlige bivirkninger forbundet med at bruge TENS, hverken for mor eller barn, men huden kan blive irriteret af det selvklæbende.
Desuden kan TENS ikke bruges, hvis der samtidig er behov for overvågningen af barnet med intern CTG (hvor der påsættes en elektrode på barnets hoved), da det kan forstyrre signalet.
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler er små mængder sterilt vand, som sprøjtes ind under huden og danner en lille boble/papel. Idet vandet er sterilt, vil kroppen udskille egne smertelindrende hormoner (endorfiner). Det svier som et bistik, når paplerne bliver lagt, men smerten fortager sig hurtigt.
Virkningsvarigheden er 1-1,5 time.
Steriltvandspapler kan bruges ved lændesmerter eller smerter fortil nederst på maven. Når paplerne er lagt, kan du bevæge dig frit omkring. Alle fødende kan benytte sig af steriltvandspapler, og de kan lægges når som helst i fødselsforløbet og gentages ved behov.
Bivirkninger
Det kan være ubehageligt, når vandet sprøjtes ind under huden, men der er ingen bivirkninger.
Epiduralblokade
En epiduralblokade er den mest effektive form for lindring af fødselssmerter. Det er en lokalbedøvelse som lægges i lænden af en anæstesilæge, og gennem et meget tyndt kateter gives bedøvelse automatisk 1 gang i timen via en pumpe.
Epiduralblokaden virker således, at de smerteførende nerver fra livmoderen og fødselsvejen blokeres, lige inden de når rygmarven. Således vil kun få eller ingen smerter opleves.
Epiduralblokade giver god smertelindring i fødslens udvidelsesfase samt en del af smerterne i pressefasen.
Der går ca. 10-20 minutter fra bedøvelsen er sprøjtet ind, til den virker. Virkningen holder 30-60 minutter efter, at pumpen er slukket.
Før du kan få en epiduralblokade, vil jordemoderen informere om virkning og bivirkning, spørge om allergier, lægge drop og måle puls, blodtryk og temperatur. Desuden køres en hjertelydskurve, også kaldet CTG.
Anæstesilægen spritter huden af, anlægger lokalbedøvelse og efterfølgende lægges epiduralkateteret gennem en nål, hvorfor det er vigtigt, at du krummer ryg og sidder helt stille. Det er et samarbejde mellem dig, jordemoderen og anæstesilægen.
Nålen fjernes igen, og katederet bliver plastret så godt fast, at det ikke påvirker din bevægefrihed under fødslen.
Epiduralkateteret bliver liggende under hele fødslen og fjernes af jordemoderen, når du har født. Desuden overvåges barnets hjertelyd med CTG stort set hele tiden.
Langt de fleste kan få en epiduralblokade, men der findes nogle få tilstande eller sygdomme samt allergier, som gør, at der ikke kan benyttes epiduralblokade. Desuden er der en gruppe patienter, bl.a. grundet højt BMI, som vi anbefaler får en forebyggende epidural.
Bivirkninger
Blodtryksfald
Det er normalt, at blodtrykket kan falde og blive for lavt. Det behandles med væske i drop og evt. medicin. Fordi der er risiko for blodtryksfald, måler jordemoder dit blodtryk ofte efter anlæggelsen.
Nedsat kraft i benene
I de fleste tilfælde er det muligt at give smertelindring uden, at det påvirker muskelkraften i benene. Nogle kvinder kan dog opleve nedsat kraft i benene, og at de føles som gelé. Det går over igen, men da det optræder med skiftende styrke, bør du ikke gå uden støtte fra andre, så længe blokaden virker.
Problemer med vandladning
Epiduralblokaden kan bevirke, at det er sværere at mærke, hvornår blæren er fuld. Jordemoderen hjælper dig med at huske på, at du skal tisse med regelmæssige mellemrum. Hvis du ikke selv kan tisse, kan jordemoderen tømme din blære med et engangskateter.
Hudkløe
Det morfinlignende stof, der gives i kateteret sammen med lokalbedøvelsen, kan give hudkløe. Generne er dog sjældent så store, at det er nødvendigt at behandle dem. Hudkløen fortager sig, når epiduralblokaden fjernes.
Feber
En epiduralblokade kan give feber, ofte 4 til 6 timer efter, at den er lagt. Man ved ikke, hvorfor der er en øget tendens til feber, men feberen kan betyde, at du får tilbudt paracetamol i drop.
Når en fødende har feber under fødslen, vil jordemoderen være ekstra opmærksom på, om det nyfødte barn har en infektion. Dette kan man undersøge ved at lave en podning for bakterier i vagina og endetarm.
Spinalhovedpine
Hos nogle få kvinder kan en epiduralblokade give hovedpine i løbet af de første dage efter fødslen. Hovedpinen opstår, fordi lægen ved et uheld er kommet til at stikke igennem rygmarvshinden, hvorved en smule spinalvæske siver ud. Derfor kaldes det spinalhovedpine.
Hovedpinen kommer, når man rejser sig op og forsvinder, når man lægger sig ned. Hovedpinen kan behandles af en narkoselæge, ved at lægen sprøjter en lille smule af dit eget blod ind samme sted, som epiduralblokaden blev anlagt, og hullet derved lukkes.
Desuden kan man indtage koffein, idet det kan lindre hovedpinen. Ubehandlet forsvinder spinalhovedpine ofte først efter flere uger.
Pudendusblokade
Pudendusblokade er en lokalbedøvelse, der gives som indsprøjtning gennem et beskyttelsesrør i hver side i vagina tæt ved den nerve, der hedder pudendus. Den lægges af jordemoderen og kan bruges mod smerter i vagina og ved mellemkødet og gives i slutningen af presseperioden eller til syning af bristning efter fødslen.
Langt de fleste, der føder på sygehuset, kan få en pudendusblokade, medmindre der er allergi for medicinen.
Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan det føles at få lagt en pudendusblokade. Nogle mærker ikke ret meget, fordi stikket er småting i forhold til vesmerterne. Andre kan mærke et stik og derefter lidt spænding, når bedøvelsen sprøjtes ind. Fra bedøvelsen er sprøjtet ind, og til den virker, går der ca. 5 minutter. Virkningen holder 1-2 timer.
Før du kan få en pudendusblokade, vil jordemoderen informere om virkning og bivirkning og spørge om allergier.
Bivirkninger
En pudendusblokade kan have så stor bedøvende effekt, at pressetrangen mindskes eller helt forsvinder. Blokaden kan derfor gøre det sværere at presse barnet ud. Hos enkelte kvinder kan bedøvelsen strække sig ud i benene, så der opstår føleforstyrrelser, oftest i det ene ben, i op til et døgn efter fødslen. Det forsvinder af sig selv og giver ingen mén.
|
Kontakt Fødsler Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 22 00 |
|
pinfoSHS-40373546-655 | 07.10.2026 |