Skip til primært indhold

Familieambulatoriet

Til patienter og pårørende

Du er blevet visiteret til et forløb i familieambulatoriet med baggrund i oplysninger fra din egen læge eller jordemoder.


Familieambulatoriet fungerer som et samarbejde mellem flere forskellige faggrupper på sygehuset og evt. din kommune. Vores mål er at tilbyde dig et forløb tilpasset dine behov, som kan give de bedst mulige forudsætninger for at blive forælder.  

Her tilbyder vi et forløb med mere tid og flere besøg ved jordemoder. Du vil møde vores socialrådgiver og læge og blive tilbudt scanninger efter behov.

Familieambulatoriet er et tilbud til følgende gravide:

  • Du er ung gravid
  • Du har psykiske eller sociale udfordringer
  • Du har et forbrug af smertestillende eller afhængighedsskabende medicin, rusmidler eller alkohol
  • Du har haft et forbrug af ovenstående indenfor de sidste 2 år eller er i substitutionsbehandling
  • Din partner har et aktuelt forbrug af rusmidler, alkohol eller er i substitutionsbehandling

Netværksmøder

I graviditeten kan der efter behov afholdes netværksmøder med deltagere fra sygehus og kommune. På den måde kan vi bedst sikre et sammenhængende forløb for dig under din graviditet.

Barselsophold

I graviditeten vil der blive tilrettelagt en plan for barselsforløbet. Du kan forvente at være indlagt nogle dage efter fødslen.

Børneopfølgning

Hvis der har været forbrug af alkohol, rusmidler eller afhængigheds skabende medicin i graviditeten, tilbyder vi undersøgelser af barnet fra fødslen og frem til skolealderen.
Vores børnelæge og psykolog ser barnet i børneopfølgningen.

Formålet med børneopfølgningen er at understøtte barnets udvikling og trivsel og komme med anbefalinger ved behov for ekstra støtte af barnet.

Kontakt

Fødsler

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 22 00


pinfoSHS-1870344960-59 176705   |   07.10.2026

APPFWU02V