Lars og Jeanet har været indlagt på sygehuset hele sommeren

Den 29. maj var en solskinsdag. Folk var glade og man kunne fornemme at sommeren var på vej, men hos Jeanet og Lars i Løjt Kirkeby var der sorte skyer.

Jeanet var gravid med sit og Lars´ første barn. En lille dreng, Magne. Terminen var planlagt til 7. august, så nu skulle sommeren nydes, inden de to unge skulle være forældre.

Men Jeanet blev dårlig… rigtig dårlig. Hun fik konstateret den værste form for svangerskabsforgiftning og det betød, at Magne skulle ud. Nu ! 

Derfor kom han til verden ved akut kejsersnit den 29.5 - i uge 31 – altså 9 uger for tidligt. Han vejede bare 1380 gram og var 42 cm lang.  

Sommer på sygehuset 

Jeanet og Lars og lille Magne har boet på sygehuset lige siden. Her har de har haft deres hverdag på stue 24 på Neonatal afdelingen med puslerutiner, Tour de France på tv´et og faste mad – og spisetider til dem alle tre. Dagene gik efter en snorlige plan med bad og mad og kropskontakt, alt sammen for at Magne kunne vokse sig større.

Parret forsøgte at skabe hjemlig hygge på den kliniske sygehusstue ved at tage ting med hjemmefra, hænge billeder på væggen og have små reolsystemer til pynt og tøj. Men hverdagen på et sygehus er altså bare noget anderledes, end den man har derhjemme.

Lars forsøgte, at holde fast i sin daglige træning med løbeturer rundt om sygehuset og Jeanet gik lange ture, både morgen, middag og aften. Op og ned ad sygehusets gange. For … bliver man inde på stuen, bliver man bims, fortæller de.    

Mens de fleste har holdt deres sommerferie, har det unge forældrepar været så gruelig meget igennem, både med Jeanets sygdom og med lille Magne. Begge får blanke øjne, når vi taler om det.

-   Vi har bare været i en vores egen lille boble i to måneder, hvor der ingenting er sket … og så alligevel er alt sket, siger Lars.

Personalet betyder alt 

I den her svære tid, har deres faste holdepunkt været personalet på Neonatal afdelingen, som har holdt en støttende hånd under dem.

-   Vi har hygget os så meget med de sygeplejersker, som har passet os. Vi har snakket rigtig meget med dem om alting. Det er så fantastisk, at de tager sig tid til det. De sørger for hygge omkring os og vi har dannet relationer med personalet. Man kan simpelthen ikke lade være, med at også at spørge ind til dem, fordi de her mennesker -  de passer jo på det vigtigste i mit liv – min kone og min søn, siger en berørt Lars.

-  Jeg var på et tidpunkt i Sønderborg til øjenlægen, fortæller Jeanet. Mens vi var væk, sendte personalet billeder og videoer af Magne med små beskeder om, at han havde det godt. Det er altså kæmpeoverskud og omsorg.

-   Personalet er bare så søde, forstående, venlige og dygtige og det har bare været alfa og omega for vores ophold her. Det fortjener de ros for. Det er det bedste personale i verden, de har her. Vi har kæmpe taknemmelighed til dem, siger Lars. 

Lars og Jeanet har måtte give afkald på sommerens udflugter, grillfester, sommerhus og afslappende stranddage. I stedet har de brugt mange hundrede timer ved siden af den lille gennemsigtige seng, hvor Magne har været tilsluttet overvågning, sonde og cpap.

Gennem de sidste 2 måneder har de både grint og grædt, men uanset hvilken modgang der kom, så har de holdt sammen med stor  kærlighed til hinanden. Det er det vigtigste, ellers klarer man det ikke, konstaterer Lars.  

- Man er altså sammen på en lille stue døgnet rundt i 2 måneder – det er de færreste par, der kan klare det. Samtidig har man jo også bekymringer at slås med.

Efter 58 dage er det tid til at komme hjem 

I dag, hvor vi møder Lars og Jeanet, vejer Magne 3.1 kg og han trives godt. Det er tid til at forlade stue 24 på Neonatal afdelingen på Sygehus Sønderjylland. Stuen som har været familiens hjem i knap 2 måneder.

Magne er vokset, han spiser af flaske, han trækker vejret og ilter blodet som han skal - så nu er det tid til, at komme hjem og få en hverdag på egne ben.

-  Nu skal vi selv lave mad, vaske tøj og rydde op efter os. Det er mærkeligt og svært. Det er blevet så normalt for os at være heroppe. Omgivelserne her er vi jo helt trygge i, fortæller Jeanet 

-  Men personalet har været gode til at forberede os på at komme hjem, for nu skal vi til at finde en ny form for hverdag, som ikke er på sygehuset. Den eneste hverdag vi kender som forældre – er jo her på sygehuset, supplerer Lars.

De har glædet sig helt vildt til, at den her dag skulle komme. Da de fik at vide, at de måtte komme hjem, græd Jeanet af glæde. Nu kan de endelig få et normalt liv igen.

De skal hjem til huset i Løjt Kirkeby, som de forlod i al hast, da Jeanet blev syg og Magne efterfølgende blev født. Huset står, som da de forlod det, dog er græs og ukrudt vokset op mellem fliserne. Børneværelset står klar til Magne og nogle få baby basis ting havde de nået at købe.

Udenfor er det gråvejr og det småregner – men mon ikke solen snart bryder frem over Løjt Kirkeby, når den lille familie træder ind af døren igen. Det fortjener de.