Om behandlingen
Recovery i fokus
Grundtanken i behandlingen i psykiatrien er, at alle mennesker har mulighed for at komme sig, udvikle sig og leve et meningsfuldt liv trods udfordringer med at have en psykisk sygdom. Det kaldes også for recovery.
Recovery er en personlig proces, hvor du arbejder hen imod at opnå en tilfredsstillende tilværelse med
eller uden symptomer på psykisk sygdom. Nøglepunkter i recovery-processen kan være:
Selvbestemmelse
Håb og optimisme
Helhedsorienteret tilgang
Støtte fra fagfolk og netværk
Selvindsigt.
I OPUS Aabenraa har vi ansat en peer-medarbejder, der selv har erfaring med psykisk sygdom og som kan bruge denne reelle kompetence til at hjælpe andre videre.
Du kan sammen med din kontaktperson aftale en snak med peer-medarbejder.