Skip til primært indhold

2500 robot-operationer på Sygehus Sønderjylland.

Vi har nu gennemført operation nummer 2500 med vores da Vinci robot. Det blev markeret med kage, flag og blomster hos patienten.

Foran stue nummer 201 står et flag. Inde på stuen er patienten ved at blive gjort klar til operation. Uden for døren står overlæge Michael Festesen og sygeplejerske Merete Krag Møller.

I hånden har de en buket blomster.

Michael og Merete er på vej ind for at hilse på dagens første patient, som om lidt skal køres til operation. Her skal Michael og hele operationsteamet sørge for, at patienten går hjem uden den dobbeltsidede lyskebrok, som han lider af.  

Operationen udføres med robotkirurgi. En robot, som sygehus Sønderjylland har haft siden 2018. Den bruges til tarmoperationer, gynækologi og brokoperationer. 

Og så er vi tilbage hos blomsterne og flaget foran stue 201.

Der var sat flag foran stue 201

Der var sat flag foran stue 201

Merete og Michael er klar med blomster til patienterne

Merete og Michael er klar med blomster til patienterne

Blomster afleveres på stuen

Blomster afleveres på stuen

Patient nummer 2500

Dagens første patient er nemlig patient nummer 2500, som skal opereres med Da Vinci robotten og det er værd at markere, siger Merete Krag Møller, som er specialeansvarlig for robotkirurgien på operationsafdelingen og derfor haft en lille finger med i stort set alle 2500 operationer.  

-   Vi er stolte af, at vi på sådan et ”lille” sted som SHS kan lave så mange operationer med robotten. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har været et entusiastisk team omkring det, siger Merete.

Patienten og hans kone lytter opmærksomt, da Michael forklarer om robotten. En operation med robot er mere skånsom for patienten, man er hurtigere på benene igen, risikoen for tilbagefald er mindre, og det eneste spor af operationen, er fire små huller i maven.

For en måned siden havde vi på Sygehus Sønderjylland udført 1000 brokoperationer med robotten og dermed kunne vi prale med, at vi var dem i Danmark, som havde udført flest.  Nu rammer vi altså 2500 operationer i alt med den arbejdsomme Da Vinci robot.

I øvrigt forsker Sygehus Sønderjylland lige nu i, om kroppen bliver mindre stresset, når man anvender robotkirurgi i forhold til almindelig kirurgi.  

Operationen

På operationsstuen arbejder operations- og anæstesisygeplejersker side om side med, at robotten gøres klar. Overlæge Michael Festersen fortæller kort patienten om robottens porte, som snart vil blive placeret på hans mave.

Imens får sygeplejerske Merete Krag en snak med anæstesisygeplejerske Hanne Lassen, som var med til den allerførste robotoperation som blev udført på Sygehus Sønderjylland tilbage i maj 2018. Hanne har også været med, da vi lavede robot-operation nummer 1000 og i dag er hun altså også med til operation nummer 2500.

-   Jeg er da stolt over, at have været med fra begyndelsen, siger anæstesi-sygeplejerske Hanne. Det hele kommer patienterne til gode og det er det vigtigste, understreger hun.    

Nu sover patienten, robotten er gjort klar og Michael Festersen, som også er klinisk professor med robotkirurgi som speciale, sætter sig ved robottens styringsenhed. På skærmen ser han nu tydeligt patientens indre og dermed dagens opgave.

Han går i gang … som så mange gange før. Flere hundrede gange faktisk. Hænderne arbejder på styrepindene og Michaels øjne ser igennem linsen tydeligt, hvor patientens problem er. På operationsstuen følger alle med på de store skærme.  

 

Operationsteamet taler med patienten

Operationsteamet taler med patienten

Robotten i baggrunden er klar.

Robotten i baggrunden er klar. De samme er patienten

Hanne Lassen og Merete Krag på Operationsstuen

Hanne Lassen og Merete Krag på Operationsstuen

Overlæge Michael Festersen ved Da Vinci robotten

Overlæge Michael Festersen opererer fra Da Vinci robotten

Når kirugen opererer er det de her linser, han kigger i.

Når kirugen opererer er det de her linser, han kigger i.

Billedet som lægen ser

Billedet som lægen ser

Et kig id på OP stuen

Alle holder øje med de store skærme på stuen, hvor de kan se det samme, som kirurgen ser i skærmen.

Kagen er klar

Efter et par koncentrerede timer på operationsstuen, kan patienten vækkes og køres tilbage på stue 201, hvor både blomster og flag venter – og hans kone har ventet.

Robot operation nummer 2500 på Sygehus Sønderjylland er vel overstået.

I kaffestuen nyder personalet dagens belønning. Firmaet bag Da Vinci robotten har nemlig sendt en kage for at markere det flotte resultat på 2500 operationer. Ord som: flot, stolt, glad og vildt, bliver udvekslet mellem det kagespisende personale. 

Holdet bag operationen snupper et velfortjent stykke, inden operation nummer 2501 går i gang.

Kagen som markerer dagen

Kagen markerer, at det var en stor dag.

Merete Krag skærer kagen ud til personalet

Merete Krag skærer kagen for

Kontakt

Dorte Callesen

Presseansvarlig

Kommunikation


23 99 33 41
APPFWU01V