Skip til primært indhold

Uddannelsesprogram

Information om indholdet af uddannelsesprogram for introlægers uddannelsesophold i Kirurgi

Kap. 1 Generel information:

  • Formelle regelsæt og vigtige dokumenter
  • Formål med introduktionsstilling i Kirurgi
  • Introduktionsstilling i Kirurgi på Aabenraa Sygehus
  • Læringsmål
  • Evaluering
  • Kurser
  • Dokumentation

Formelle regelsæt og vigtige dokumenter

De formelle regelsæt mv. for introduktionsstilling i Kirurgi er:

Der knytter sig en række lovmæssige regler og begreber til speciallægeuddannelsen som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer og for introduktions- og hoveduddannelserne.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er den danske speciallægeuddannelse nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminologi med mere.
Det anbefales, at du sætter dig ind i de forskellige regelsæt, og at du som minimum læser målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og kompetencekortene for introduktionsstilling i Kirurgi, inden du påbegynder uddannelsen.

Du er i øvrigt altid velkommen til at kontakte Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark, Center for Lægers Videreuddannelse på OUH  – og selvfølgelig, i det daglige, din Uddannelsesansvarlige Overlæge og din vejleder  m.fl., hvis du har spørgsmål.

 

Formål med introduktionsstilling i Kirurgi

Målsætning
Den etårige kirurgiske introduktionsuddannelse skal sikre opfyldelsen af den tilhørende målbeskrivelse. Gennemført og godkendt uddannelsesforløb indebærer, at den uddannelsessøgende skønnes egnet til en kirurgisk speciallægeuddannelse.

Introduktionsuddannelsen er placeret umiddelbart efter overstået klinisk basisuddannelse og skal virke som en ansættelsestid, hvor den uddannelsessøgende under erhvervelse af basale kirurgiske færdigheder forbereder kirurgisk specialevalg. Introduktionsuddannelsen er derfor vigtig med henblik på at anspore og motivere lægen til at påtage sig de forpligtelser og den tankegang, der ligger i at arbejde i det kirurgiske speciale. Det er afgørende, at uddannelsesstedet inddrager introduktionslægerne i alle aspekter af det daglige arbejde, så både uddannelsesstedet og den uddannelsessøgende kan vurdere, om eventuel videreuddannelse inden for specialet er en mulighed.

Væsentligt for varetagelsen af funktionen er, at lægen udbygger sin viden om og evne til at skelne mellem normale og sygelige tilstande og disses sværhedsgrader, for at kunne tage stilling til, hvordan den modtagne patient skal udredes, behandles og eventuelt opereres. Grundlaget for kompetenceudviklingen er en underliggende viden eller erhvervelse af viden, som danner basis for fornuftig adfærd i en klinisk situation.

Formålet med introduktionsuddannelsen er at:

  • Videreudvikle de under basisuddannelsen erhvervede kliniske kompetencer med specielt sigte på anvendelse inden for kirurgien
  • Sikre identifikation med rollen som læge og kirurg
  • Kvalificere til at tage kliniske beslutninger
  • Vurdere og sikre kirurgisk egnethed

 

1.2 Overordnede rammer

Denne introduktionsstilling gælder specialet kirurgi. Stillingen skal give indblik i det sygdomsspektrum og de arbejdsbetingelser, som er særlige for det kirurgiske speciale. Hvis den uddannelsessøgende efter godkendt introduktionsstilling efterfølgende søger introduktionsstilling inden for et af de 4 andre kirurgiske specialer (urologi, karkirurgi, thorax kirurgi eller plastikkirurgi) vil der kunne ske meritoverførsel, således at kompetencerne i andet speciale vil kunne opnås på 6 måneder.

Uddannelsen skal videreudvikle indsigt i og viden om det nødvendige tværfaglige samarbejde inden for hele sundhedsvæsenet.

Uddannelsesstedet skal have både akut og elektiv funktion samt udføre ambulant virksomhed. Rammen for det samlede forløb og evalueringen heraf fastlægges af de regionale videreuddannelsesråd.

I løbet af introduktionsuddannelsen skal der foretages evaluering af læringsmetoderne og læringsrammerne, således at disse eventuelt kan justeres med henblik på optimal læring, mens evaluering af lægen skal sikre, at alle målene bliver nået.

Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelse i Kirurgi fra 2015 har lagt vægt på at alle kommende speciallæger har modtaget et minimum af kompetenceevaluering.
Kompetenceevalueringen er nærmere beskrevet i kompetencekort 1-6 for introduktionsuddannelsen og kompetencekort 7-12 for hoveduddannelse i Kirurgi. Intentionen er ud over at sikre kvaliteten i uddannelsen også at sikre den enkelte uddannelsessøgende læge en reel mulighed for at udføre et sufficient antal superviserede og kompetenceevaluerede procedurer under uddannelsen.

 

1.3   Beskrivelse af specialet

Det kirurgiske speciale omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af sygdomme, skader eller medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle. Specialet inkluderer diagnostik  og behandling af kirurgiske lidelser i gastrointestinalkanalen, lever/galdeveje, pancreas, milt, mamma og bugvæg samt basal børnekirurgi.

Den kirurgiske speciallægeuddannelse er sammensat af en 1- årig introduktionsuddannelse og 5-årig basal kirurgisk speciallægeuddannelse. Efterfølgende kan der foretages yderligere specialisering.

Alle kirurger varetager eller har varetaget behandlingen af akutte kirurgiske patienter. Det er således vigtigt at viden fra dette fagområde vedr. behandling, forskning etc. bibringes alle kirurgiske afdelinger med akutfunktion. Uddannelse af kommende speciallæger er en måde at tilvejebringe en samlet forståelse for hvordan denne meget varierede patientgruppe opnår den bedste kvalitet i behandlingen.

Der er i Danmark oprettet traumemodtagelser, hvor kirurger under uddannelse oplæres i traumekirurgi til det niveau, som kirurgen skal kunne varetages på kirurgiske afdelinger med hoved– og regionsfunktion.

Det øgede krav om optimerede patientforløb og kvalitet i behandlingen stiller andre krav end at kunne operere. Der er et tiltagende behov for, at den kommende kirurg ved, hvilken dokumentation, der er nødvendig for at kunne godtgøre, at der udøves den bedst mulige kvalitet.  Akkrediteringsprocessen er en tilbagevendende kontrol heraf. Utilsigtede hændelser er også en metode til at ændre adfærd og derved øge kvaliteten, men det kræver, at den enkelte læge reflekterer over fejl og utilsigtede arbejdsgange.

I speciallægeuddannelsen i kirurgi opnås de kompetencer kirurgen skal mestre for at kunne varetage funktionen som speciallæge på kirurgiske afdelinger med  hoved- og regionsfunktion. Det understreges dog at basal kolon-, ventrikel- og  hepatobiliær kirurgi fortsat skal inkluderes i den basale speciallæge uddannelse, og at etableringen af fagområder ikke automatisk medfører at procedurer relateret til et fagområde fjernes fra den basale del af speciallægeuddannelsen . Det vurderes essentielt at enhver speciallæge i kirurgi har en basal erfaring indenfor fagområderelaterede procedurer som f.eks: kolonkirurgi (håndtering af ileus og basale colon resektioner), basal ventrikelkirurgi (håndtering af blødning, perforationer og GEA), basal hepatobiliær kirurgi (Pringles manøvre, mobilisering af hepar og åben cholecystektomi). Dette fremhæves for at understrege at fremtidens speciallæge i kirurgi er i stand til at håndtere akutte situationer og komplikationer til basale indgreb.  

 

1.4   Lægens syv roller danner basis i den kirurgiske speciallægeuddannelse

  • Den medicinske ekspert/lægefaglige rolle stiller krav til kirurgen om altid at være bevidst om egen faglighed og om optimering af denne livslangt. Den medicinske ekspert rolle er den tilgrundliggende rolle for at kunne varetage opgaver med behov for kirurgisk kompetence.
  • Kommunikator-rollen er nødvendig i informationen af patienter og samarbejdspartnere.
  • Samarbejder-rollen  er essentiel på operationsgangen, i ambulatoriet og på stuegangen.
  • Leder/administrator/organisator-rollen er nødvendig i sammenhænge ved modtagelse af akutte patienter, på operationsgangen og i ambulatoriet.
  • Sundhedsfremmer-rollen optræder i ambulatoriet men også ved stuegang.
  • Akademiker/forsker og underviser-rollen er nødvendig for kunne understøtte den medicinske ekspertrolle i valg af behandling til patienten men også nødvendig i den stadige udvikling af kirurgien.
  • Rollen som professionel sammenfatter alle de nævnte roller. Professionel adfærd betyder, at man lever op til de skrevne men også uskrevne normer, der er knyttet til det at være kirurg.

Disse forhold har man tilgodeset i denne målbeskrivelse og er de minimumskrav, der stilles til den kommende speciallæge i kirurgi.

Der henvises til rapport om de syv lægeroller.

 

1.5   Kompetencer og begrebet EPA

Målbeskrivelsen, som danner grundlag for dette uddannelsesprogram, tager udgangspunkt i de funktioner, som kirurgen dagligt skal varetage.  Dette er en mere kompleks opfattelse af hvilke kompetencer den uddannelsessøgende læge skal beherske i forhold til tidligere målbeskrivelser, hvor kompetencerne var relaterede til de forskellige organblokke og hvor lægens syv roller ikke var synlige i målene. Det er også en erkendelse af, at alle lægens roller er nødvendige i det daglige kliniske arbejde og derfor i spil ved alle de funktioner, som en kirurg skal beherske.

Den nye målbeskrivelse er bygget op omkring begrebet ” betroede professionelle funktioner” (engelsk: EPA's: Entrustable Professional Activities). Der indgår 6 EPA’er i henholdsvis introduktions- og hoveduddannelsen.

Disse EPA’er er de overordnede funktioner, som basiskirurgen skal kunne mestre til det niveau, der forventes, for at opfylde den forventede og bedste kvalitet i behandlingen.

EPA’er for introstilling nærmere specificerede i de tilhørende kompetencekort. Kontakt den uddannelsesansvarlige læge for kompetencekort. 

Kirurgen skal kunne varetage følgende betroede funktioner:

  • Vagthavende med ansvar for akutte patienter afhængigt af uddannelses- og kompetenceniveau  superviseres af bagvagt
  • Læge i ambulatorium
  • Operatør/endoskopør – superviseret og selvstændigt
  • Læge på stuegang
  • Læge i konferencesituationen.
  • Lægens varetagelse af administrative, forskning/udviklingsopgaver, undervisning, kommunikation og vejledningsopgaver

Lægen vil løbende blive superviseret, vurderet og efter endt introduktionsstilling blive bedømt i de ovenfor nævnte funktioner. En tilfredsstillende evaluering og dokumentation for gennemførte elementer er en forudsætning for godkendelse af introduktionsstilling.

Introduktionsstilling er berammet til 1 år og efter godkendt introduktionsstilling kan søges hoveduddannelse i kirurgi som er berammet til 5 år. Det understreges, at speciallægeuddannelsen overvejende er kompetencestyret, og derfor er kompetenceevaluering et absolut krav for godkendelse.

Hvis den uddannelsessøgende ikke kan dokumentere at være kompetenceevalueret sv.t. målbeskrivelsens mindstekrav, kan uddannelsen ikke godkendes.

Under introduktionsstillingen er indlagt færdighedskursus på laparoskopi- og endoskopisimulator og træning på gris.
Desuden skal introduktionslægen have gennemgået Vejlederkursus.
Den uddannelsessøgende læge skal dokumentere, at kurserne er bestået.

De enkelte kompetencer jf målbeskrivelsen, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes.
Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske.
Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.
Det er et krav, at det beskrevne antal kompetencevurderinger kan dokumenteres i den uddannelsessøgendes portfolio, før endelig dokumentation kan signeres i logbogen.

 

Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering

Læringsstrategien i kirurgi er overvejende baseret på teoretisk selvstudium kombineret med mesterlære. Det betyder, at specialets kompetencevurdering overvejende er baseret på direkte struktureret observation. Dette omhandler både tekniske og kognitive kompetencer.

Kompetencekort, kompetenceredskaber og vejledning i brug af disse ligger på specialets hjemmeside under uddannelsesudvalget. Kompetencekortene for introduktionsstilling i kirurgi som er de aktuelt gældende kan udleveres af den uddannelsesansvarlige læge i afdelingen. 

Kompetencekort vil løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.

Kap. 2 Præsentation af uddannelsesforløbet

Introduktionsstilling i Kirurgi er en 1-årig stilling.

For at sikre en optimal indlæring og komptenceudvikling inddeles introduktionsstillingen i 5 moduler:

Introduktion 1 måned
FAM og behandling af akutte patienter 2 måneder
Endoskopi oplæring 3 måneder
Elektiv Laparoskopi og operationsoplæring 3 måneder
Akut kirurgi 3 måneder

                                   

Modul 1, Intro:
Alle introduktionslæger har dette modul den første måned i afdelingen. Herefter ovenstående moduler efter introduktionsmodulet men i forskellig rækkefølge. Under introduktionsmåneden skal introlægen gennemgå introduktion til de forskellige arbejdsfunktioner i afdelingens.

Modul 2: Introlægen har kun dagsfunktioner.

Modul 3, 4 og 5: Herunder har introlægen arbejdstilrettelagt funktioner, men hovedsageligt dagsfunktion jf. modul. Inden start af relevant modul skal introlægen gennemføre simulationskursus i basal laparoskopi og endoskopi, med bestået test.

Under uddannelsesforløbet vil introlægen desuden gennemgå og bestå følgende kurser:

  • Vejleder kursus
  • NOTTS kursus eller dokumentation for vurdering under minimum 3 superviserede operationer/skopier
  • Operationstræningskursus i Davos eller lignende
  • Basal Ultralydskursus
  • Laparoskopikursus på gris.

Kap. 3 Præsentation af ansættelsesstedet

Afdelingen

Kirurgi
Sygehus Sønderjylland
Kresten Philipsens Vej 15
6200 Aabenraa

Telefon                

7997 0000, omstilling til alle afdelinger

Ejerforhold

Region Syddanmark

 

Sygehuset omfatter følgende afdelinger:

  • Bedøvelse og Intensiv
  • Børn og Unge 
  • Dagkirurgi
  • Fælles Akut Modtagelse
  • Hjerne- og Nervesygdomme
  • Hjertesygdomme
  • Kirurgi
  • Kvindesygdomme og Fødsler
  • Medicinske Sygdomme 
  • Ortopædkirurgi
  • Patologi
  • Røntgen og Skanning 
  • Øjensygdomme
  • Øre-næse-halskirurgi

 

3.1   Præsentation af Kirurgi

Kirurgi fungerer på 2 matrikler i hhv. Aabenraa og Sønderborg.

Kirurgi er placeret på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa og har et optageområde på ca. 250.000 indbyggere og varetager diagnostik og behandling af sygdomme i mave-tarmkanalen hos børn (over 2 år) samt voksne.

 

Kirurgi udreder og behandler følgende patienter:

  • Traumepatienter med organkirurgiske læsioner
  • Akut indlagte gastrointestinale kirurgiske patienter (FAM)
  • Elektiv øvre gastrointestinal kirurgi
  • Elektiv nedre gastrointestinal kirurgi
  • Kræftpakkeforløb for gastrointestinal kirurgi samt mammakirurgi
  • Endoskopisk udredning af øvre og nedre gastrointestinale sygdomme inkl. ERCP og EMR
  • Ambulant udredning af alle ovenstående patientkategorier

 

Kirurgi råder over 3 operationslejer, hvor der foretages hhv. elektiv og akut kirurgi. På de to elektive stuer foretages kolorektal kirurgi inkl. proktologi (stue O7) samt galdevejs- og herniekirurgi (stue O8). Stue O4 er en døgnåben akut stue , hvor der varetages kirurgi og endoskopi for de akut indlagte patienter, hvor der er behov for akut intervention.

Afdelingen råder også over Skopi, hvor der dagligt er 6 stuer. Der udføres foruden basale endoskopiske undersøgelser mere avancerede procedurer såsom ERCP og EMR.

Sengeafsnittene er opdelt i A, B, C. Sengeafsnit A varetager pleje og behandling af patienter indlagte med sygdom i øvre gastrointestinal kanal. Sengeafsnit B behandler patienter med sygdom i nedre gastrointestinal kanal. Sengeafsnit C behandler patienter med sygdom i og omkring brysterne. 

Afdelingen uddanner læger i kirurgisk introduktions- samt hoveduddannelsesforløb, almen blok forløb, gynækologisk hoveduddannelse samt KBU forløb.

Endelig modtager afdelingen løbende medicinske studerende på kliniske ophold.

Kap. 4 Arbejdsfunktioner under ansættelsen

4.1   Dagarbejde

Man møder iht. arbejdsplanen. Lægerne er på månedsplanen fordelt til diverse funktioner. Introduktionslægen indgår som reservelæge i forvagtslaget.

Dagarbejde reservelæger

Arbejdet i Aabenraa er organiseret således at dagarbejdet starter kl. 08:00 med morgenkonference, hvor afdelingens faste læger samles med det afgående vagthold og gennemgår indlagte patienter samt røntgenbilleder, som foregår på røntgenafdeling kl. 08:15 (kl. 09:00 om onsdagen)

Stuegang:
8.00-15.24. Stuegang starter kl. 08:30 ved ”tavle møde” på KIR1 og GAS1. Her optager man journaler på elektive patienter, afstemmer medicinlister og hjælper til stuegang sammen med speciallæge/overlæge

Ambulatorium:
8.00-15.24. Der er reservelæge ambulatorium i alle ugens hverdage, sammen med overlæge ambulatorium som man kan konferere med. 
Mandag, onsdag og fredag er der nedre overlæge ambulatorium; tirsdag og torsdag øvre overlæge ambulatorium. Mandag, tirsdag og onsdag er der også proktologisk ambulatorium.

OP stue O7:
8.00-17:00. Operationsassistent til elektive kolorektal operationer.

OP stue O8:
8.00-15.24. Operationsassistent til elektive øvre operationer.

4.2   Vagtarbejde

Alle akutte patienter indlægges via fælles akutmodtagelse FAM.

Afdelingen har 2 vagthold suppleret med en overlæge bagbagvagt ved behov.

Forvagts lag:
Varetages af KBU-læger, almen bloklæger, introlæger og yngste HU-læge i kirurgi
Forvagt dag: Alle dage: 8.00-18.00
Forvagt A/N: Alle dage: 15.30-8.30

Dagvagtsarbejdet foregår hovedsageligt i FAM superviseret af og i samarbejde med FAM speciallægen.
Der er overlap med ca. 2,5 timer for forvagter, hvor man kan gøre sit arbejde færdig ved travlhed og ellers kan man hjælpe til med andre ting efter aftale.
Der tages imod akutte patienter, som får skrevet journal, vurderes, udredes og behandles. 
Desuden gås aftenstuegang, og man kan blive tilkaldt til akut dårlige patienter på andre sengeafsnit.

OP-vagt
Varetages af reservelæger i afdelingen.
Hverdage: 7.30-15.34
Man møder på sengeafsnittene og suspenderer FMK og ordinerer relevant medicin til de første operationspatienter på programmerne, går til morgenkonference, assisterer på OP, primært assisterer supervisor til akutte operationer men også elektive samt hjælper i FAM eller på afdelingen.

Supervisor
Varetages af speciellæger, HU-læger.
Hverdage 8.00-21:00
Gennemgår patienter i intensiv. Varetager akut operationer/skopier. Går tilsyn i andre afdelinger. Superviserer uddannelseslæger. Går aftenstuegang på afdelingen.

Bagvagt
Varetages af vagtbærende overlæger, afdelingslæger og læger i den sidste del af hoveduddannelsen. Tilstedeværelsesvagt.
Dagvagt: 8.00-16.00
Aften/nattevagt: 15.30-8.30

Beredskabsvagt eller bagbagvagt
Varetages af overlæger
Tilkaldevagt fra hjemmet efter dagtjeneste på hverdage og i weekender efter aftale.

4.3   Øvrige forhold

Møder i løbet af vagten: 
Morgenkonference (alle) kl. 08.00
Røntgenkonference (alle) kl. 08.15. Om onsdagen afholdes konferencen kl. 09.00.
Vagtskiftemøde (bag-, forvagt) kl. 15.30 i FAM.
I weekender og på helligdage afholdes vagtskiftemøder kl.8 og kl. 15.30 i FAM.

Fremlægning af patienter m.v. ved morgenkonference
Afgående bagvagt og forvagt fremlægger foregående døgns akut indlagte patienter, herunder patienter der stadig ligger i FAM, børnekirurgiske patienter og patienter indlagt på intensiv afdelingen. Desuden større og spændende operationer foretaget i vagten. Fremlægger desuden hvad der er på akutprogrammet.

Sygemeldinger
Bagvagten og/eller forvagten meddeler til morgenkonference, hvis der er sygemeldinger.
Retningslinjer for sygemelding findes på Infonet.

Røntgenkonference
Vagtholdet deltager i røntgenkonferencen, inden man går hjem.

MDT- konference
Multidisciplinær Tværfaglig konference. Gennemgang af hovedsageligt colorectalcancer patienter via videokonference med Vejle Sygehus. Afholdes på røntgenafdeling hver tirsdag kl. 14:15.

MUP- konference
Tværfaglig konference for patienter med metastaser uden primær tumor. Afholdes på røntgen afdeling hver mandag kl. 14:00.

Vagtskiftemøder
Gennemgang af akut indlagte patienter, akutte operationer mv.

Tilsyn
Tilsyn gås af bagvagten på de patienter indlagt i FAM, og af superviser i andre afdelinger. HU-læger kan efter aftale gå superviseret tilsyn.

Katastrofer
Der handles i henhold til alarmerings og katastrofeplanen, som alle er forpligtede til at sætte sig grundigt ind i. Retningslinjer på Infonet.

Instrukser
Afdelingens instrukser kan findes på Infonet.

IT
Afdelingen benytter det elektroniske patientjournalsystem EPJ SYD.
Der vil blive afholdt kurser i EPJ SYD og FMK for de læger, der ikke tidligere har arbejdet med disse systemer.

Der bliver udleveret koder til:

  • EPJ SYD
  • Mail/kalender systemet Outlook
  • WebPACS røntgen
  • NemID medarbejdersignatur til FMK og dødsattest

Der oplyses om afdelingens koder:

  • Cetrea
  • Endobase
  • Herniedatabasen


Forpligtelser

  • Den enkelte læge er forpligtet til at have fungerende koder, herunder straks at melde bagud i systemet, hvis alle koder ikke er modtaget ved ansættelsesstart.
  • Dagligt at tømme sin kasse på kontoret.
  • Dagligt at åbne og tømme alle sine opgaver i EPJ SYD. Kvitterer for patologisvar, blodprøvesvar, røntgensvar og besvare notifikationer.
  • Dagligt at åbne og læse sine e-mails i Outlook.
     

Teoretisk undervisning
Afdelingen afholder hver onsdag morgen, uden for ferieperioder, 45 min. undervisning, som på skift varetages af afdelingens læger eller udefra kommende undervisere.
Der inviteres typisk til 1-2 aftenmøder i løbet af hvert år. Alle opfordres til at deltage.
Der bliver løbende afholdt kurser relevante for uddannelseslæger f.eks. sutur- og anastomose kurser, grise-operations kurser.

Introduktionsprogram
Hvis det er din første ansættelse ved Sygehus Sønderjylland, skal du deltage i sygehusets fælles introduktion for nye medarbejdere inkl. brandkursus.
Der er planlagt 2 ugers introduktionsprogram til afdeling. Introduktionen omfatter introduktion til afdelingens teams og arbejdsgange ved overlæger/afdelingslæger, afdelingssygeplejersker, sekretærer, yngre læge repræsentant mm.
En del af introduktionen vil omfatte kurser i de nævnte IT-programmer, til de, der ikke tidligere har arbejdet med dem.
Introduktionsprogrammet vil blive tilsendt pr. mail inden første arbejdsdag.

Teamfordeling
Der arbejdes på at opretholde forskellige teams på afdelingen.
Reservelæger vil som hovedregel ikke blive tilknyttet et fast team under ansættelsen.

Teoretisk selvstudium
Det forventes, at uddannelseslægen under opholdet vedligeholder og udbygger sin teoretiske viden. Herunder forventes det, at man læser de for afdelingens patientklientel relevante afsnit i Kirurgisk Kompendium.
Dette kan gøres ved at læse i Kirurgisk Kompendium, når man har oplevet en spændende case i sin kliniske hverdag, således reflektere over om ens viden/behandling var korrekt.
Ved mere specielle cases forventes det, at du søger viden andetsteds, f.eks. via PubMed eller Google eller i relevante tidsskrifter.

Supervision
Som uddannelsessøgende læge, indgår man primært som en selvstændig arbejdskraft i afdelingen. Har man behov for supervision skal man søge hjælp hos afdelingens øvrige læger. Alle reservelægefunktioner er superviseret af ældre kollegaer. Det er i afdelingen naturligt, at man spørger kollegerne til råds. Man er selv forpligtiget til i ledige perioder at udnytte afdelingens øvrige muligheder for at opnå læring.

Vejledning
Hver uddannelsessøgende læge vil få tildelt en hovedvejleder af højere charge end lægen selv. Formålet er dels gennemførelse af formaliserede samtaler og kontrol af opnåede kompetencer, dels sparring i den kliniske hverdag.

Navnet på din hovedvejleder tilstræbes meddelt skriftligt inden første arbejdsdag, men vil eventuelt blive udleveret på første arbejdsdag. Du skal selv tage kontakt til din hovedvejleder mhp. introduktionssamtale, der skal foregå i løbet af de første 3 uger på afdelingen. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprogrammet og eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Uddannelsesplanen (se bilag) udfyldes ved introduktionssamtalen, og kopieres/mailes til Uddannelsesansvarlige overlæge og til vejleder.

Efter ca. 3 måneder og herefter hver 3. måned skal der afholdes en justeringssamtale, hvor man vil evaluere, hvordan det går med dit ophold i afdelingen, herunder om kompetencerne ser ud til at blive erhvervet, eller om der er specielle indsatsområder for dig.

Umiddelbart før afslutningen på dit ophold skal der arrangeres en slutevaluering, hvor det samlede forløb skal vurderes, herunder om de opstillede kompetencer i uddannelsesprogrammet er blevet opfyldt og hvilke der mangler.

Ved afslutning af opholdet skal den uddannelsessøgende evaluere afdelingens uddannelsesfunktion på evaluer. Kvittering herfor vil være en forudsætning for godkendelse af opholdet.

Opnåelse af kompetencer
De kirurgiske kompetencer opnås gennem det daglige kliniske arbejde, akut såvel som elektivt, selvstændigt så vel som superviseret. 

Dokumentation af kompetencer
Efter den kirurgiske ansættelse skal der godkendes  kompetencer. Dette gøres af den kliniske hovedvejleder eller den Uddannelsesansvarlige overlæge, i den elektroniske logbog.

Kurser    
Ved ansøgning om tjenestefrihed med/uden løn og tilskud til kur­ser, skal der udfyldes kursusanmodningsskema. Dette findes på intranettet og skal efter udfyldelsen afle­veres til oversygeplejerske Annette Holm Lauridsen eller ledende overlæge Per Helligsø. 

Bolig
Sygehuset råder over et begrænset antal boliger. Hen­vendel­se herom skal ske til bolig administrationskontoret, Karina Thaysen, telefon 7997 0820.

Vagtværelser
Kirurgi disponerer over 2 læge­vagt­værelser til forvagt og bagvagt.

Attester
Attester renskrives i reglen af afdelingens sekretærer efter konkret henvendelse. Kopi vedlæg­ges patientens journal.

Færdighedslaboratorium
Region Syddanmark råder over et Simulationscenter som forefindes på Odense Universitetshospital. 

Holdning og etik
Afdelingen vil tilstræbe, at den uddannelsessøgende tilegner sig god forstå­else af fagets etiske sider, og vil hjælpe med til at udvikle en hen­sigtsmæssig og etisk forsvarlig holdning til patienter­ne og deres behand­ling. Vejlederen vil instruere i patientinfor­mation vedrøren­de planlagte under­søgelser, påtænkt behandling og dennes eventu­elle risici samt sygdoms prognosen. Der vil blive vejledt i holdningen til patienter i terminalfase og disses på­rørende, og til pårørende i tilfælde af pludselig død ved ulykke.

Kap. 5 Evalueringsstrategier

Følgende evalueringsredskaber anvendes til løbende evaluering i henhold til dokumentationskrav i kompetencekort fra Dansk Kirurgisk Selskab. Skemaer til evaluering kan udleveres ved den uddannelsesansvarlige overlæge. 
Er der mellem to evalueringsstrategier anført ”og” skal begge metoder anvendes.

Vurdering af logbogsoptegnelser
Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af logbogen.

Vejledersamtale
Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om begreber som ”compliance” og ”mestring”. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan også være elementer fra logbogen.

Refleksion over egen arbejdspraksis
betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i logbog både løbende under uddannelsesforløbet og ved de formelle evalueringssamtaler.

MINI-CEX
Mini-CEX er en metode til vurdering af uddannelsessøgende lægers kliniske kompetencer indenfor anamnese-optag, objektiv undersøgelse, klinisk beslutningstagen, patientvejledning- og information, organisation og samarbejde empati og professionel adfærd samt generel klinisk kompetence. Forudsætter tilstedeværelse af observatør (klinisk vejleder) og skal udføres både ved akut og ambulant patientkontakt.

360-graders evaluering
360 graders evaluering anvendes primært i forhold til mål, der handler om rollen som samarbejder. Metoden samler og anvender den viden som kollegaerne i praksis har om introduktionslægens evne til samarbejde. Systematisk indhentning af disse oplysninger fra alle, der arbejder med uddannelseslægen, giver et godt grundlag for feedback fra hovedvejleder/uddannelsesansvarlig overlæge.

OSATS/VOT/DOPF
Objective Structured Assessment of Technical Skills (OSATS) eller på dansk Vurderingsskala til bedømmelse af Operativ Teknik (VOT) anvendes til struktureret vurdering af introlægens tekniske færdigheder indenfor kirurgi ved observation fra supervisor og efterfølgende feedback. Skal udføres på de i kompetencekortene beskrevne indgreb og i minimum det antal som er beskrevet.
Direkte Observation af praktiske Færdigheder (DOPF) også kaldet modificeret OSATS anvendes til struktureret vurdering af introlægens tekniske færdigheder indenfor skopier.
Afdelingen anvender en elektronisk version af OSATS og DOPF

NOTTS
Non-Technical Surgical Skills (NOTTS) anvendes til struktureret vurdering af ikke-tekniske færdigheder f.eks. på operationsstuen, ved modtagelse af akut patient i FAM, ved tilkald til akut dårlig patient på afdelingen. Vurderingen indbefatter kommunikation, lederskab og samarbejde. 
Udføres som beskrevet i kompetencekortenes dokumentationskrav.

CBD
Case Baseret Diskussion (CBD). Introduktionslægen testes ved CBD i de skemaet anførte punkter og vurderes mhp forståelse og viden omkring den givne case. CBD kan anvendes på et enkelt patientforløb eller en klinisk problemstilling.

Samlet vurdering
Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af logbogsoptegnelser og evt. vurdering af opgaver.

Introduktionssamtale 
Introduktionssamtalen gennemføres senest to uger efter tiltrædelse af stillingen.
Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren, den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom. 

Uddannelsesplan
Uddannelsesplanen udfærdiges i fællesskab under introduktionssamtalen med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter.

Justeringssamtale
Justeringssamtalen gennemføres midtvejs i ansættelsesperioden, dog senest efter seks måneders ansættelse. Ved længerevarende ansættelse finder justeringssamtale sted hver sjette måned. 
Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren, den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom. 

Opfølgning af uddannelsesplanen
Aftale vedrørende det kliniske arbejde, klinisk undervisning, arbejdstilrettelæggelse, tjeklister mv. med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. 

Slutevalueringssamtale
Slutevalueringssamtalen gennemføres inden for den sidste måned af ansættelsesperioden. Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren, den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom. 

Kompetencevurdering kirurgisk introduktionsstilling
Kompetencekort udleveres af den uddannelsesansvarlige overlæge. 

 

APPFWU02V