Skip til primært indhold

Velkommen til Kvindesygdomme, Ambulatoriet

På denne side finder du information om Kvindesygdomme, Ambulatoriet og dit forløb her hos os

Klik på + for at se oplysninger

Ambulatoriet er et blandet ambulatorium med både gynækologiske patienter (kvindesygdomme) og obstetriske patienter (gravide) og har følgende hovedopgaver:

  • Undersøgelse og udredning af kvinder med gynækologiske og graviditetsrelaterede problemer / sygdomme, f.eks.:
    • Blødningsforstyrrelser
    • Smerter i underlivet
    • Hormonforstyrrelser
    • Celleforandringer på livmoderhalsen
    • Cyster på æggestokke
    • Patienter med mistanke om kræft i underlivet (48-timers udredning)
    • Ufrivillig vandladning (inkontinens)
    • Nedsynkning af underlivsorganerne 
    • Ufrivillig barnløshed (infertilitet)
    • Abort (spontan / provokeret)
    • Graviditet uden for livmoderen)
  • Behandling af gynækologiske sygdomme (ambulant i lokal bedøvelse)
    • Keglesnit
    • Kikkertundersøgelse (f.eks. vævsprøver, fjernelse af polypper mm.)
    • NovaSure / MyoSure (behandling for blødningsforstyrrelse)
  • Undersøgelse og kontrol af gravide
    • Scanning af gravide, herunder nakkefoldscanning og misdannelsesscanning (prænatal screening) samt kontrolscanninger af forskellige grunde
    • Moderkageprøve (chorionvillusbiopsi) og fostervandsprøve (amniocentese)
    • Genetisk rådgivning
  • Vejledning i antikonception og præventionsmidler

Kvindesygdomme, Ambulatoriet ligger på sygehuset i Aabenraa, område 105 - i nærheden af indgang A.

Ambulatoriets venterum befinder sig ved receptionen i område 105.

 

Ambulatoriet modtager patienter efter henvisning fra egen læge eller speciallæge.

Når vi har fået henvisningen, vil du inden for en uge modtage et indkaldebrev med dato for undersøgelsen.

Du henvender dig hos sekretæren i receptionen i område 105.

Du bliver hentet af sygeplejersken og kommer på en ambulatoriestue. Der vil være læge og sygeplejerske til stede, enkelte gange også en studerende - men det kan du altid fravælge.

Der er afsat 25 minutter til dit besøg

Dit besøg vil normalt indeholde:

  • En samtale med lægen om den aktuelle problemstilling
  • Gynækologisk undersøgelse og evt. ultralydscanning. I nogle tilfælde bliver der taget urinprøve, podning eller andre diagnostiske prøver.
  • Lægen planlægger det videre forløb sammen med dig.
  • Ofte kan du få svar på undersøgelsen med det samme - i modsat fald får du at vide, hvornår du kan forvente at få svar.

I det tilfælde, at der skal planlægges en operation, skal du regne med at afsætte længere tid:

  • Der bliver optaget journal i forhold til din operation.
  • Du får information om forskellige forholdsregler i forbindelse med operationen, og du får udleveret forskellige patientvejledninger.
  • Du skal evt. have taget blodprøver.
  • Du skal evt. tale med narkoselægen om bedøvelse til din operation.

 

Det vil fremgå af indkaldelsen, hvordan du skal forberede dig til det ambulante besøg. 

Det kan være et spørgeskema, der skal udfyldes forinden, eller andet.

Kvindesygdomme, Ambulatoriet befinder sig i Aabenraa, men enkelte undersøgelser foregår i Sønderborg.

Læs derfor indkaldelsesbrevet grundigt, også med henblik på hvor du skal møde op.

Skriv evt. dine spørgsmål ned, så du kan være sikker på at få al den information, du har brug for.

 

  • Du er velkommen til at at have en pårørende med til undersøgelsen / behandlingen.
  • Der kan desværre være ventetid i ambulatoriet.

    I ambulatoriet udfører vi mange forskellige undersøgelser af både gravide og gynækologiske patienter, og der kan forekomme længere ventetid til nogle undersøgelsesstuer end til andre. Lægerne i ambulatoriet kan også blive kaldt til akutte patienter andre steder i huset.
  • Kan jeg få en sen eftermiddagstid, så jeg ikke skal tage fri fra arbejde?

    Ja, om torsdagen er ambulatoriet åbent til kl. 17.30. Den normale åbningstid andre hverdage er kl. 8.30-15.
  • Skal jeg ændre tid til min undersøgelse, fordi jeg har fået menstruation?
    Som udgangspunkt nej. Kun i de tilfælde, hvor der skal tages vævsprøver eller smear (celleskrab), er menstruation et problem.
  • Kan jeg få en ny tid til nakkefoldscanning?
    Nakkefoldscanning skal udføres inden for graviditetsugerne 11+3 til 13+6 (11 uger plus 3 dage til 13 uger plus 6 dage). Inden for dette tidsrum vil vi gerne - så vidt det er muligt - imødekomme dine ønsker.
  • Er der mulighed for at vælge en kvindelig læge?
    Vi har både mandlige og kvindelige læger, og de har forskellige specialer. Du bliver tilset af den læge, der er specialist i netop dit problem.
  • Kan jeg blive skrevet på en afbudsliste?
    Så vidt det er muligt, imødekommer vi gerne individuelle ønsker.

Kontakt

Afsnit for Kvindesygdomme

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa


79 97 21 00

Mere information:

Find vej:
Afsnit for Kvindesygdomme ligger i område 105.
Nærmeste indgang er Indgang A.

APPFWU01V