Skip til primært indhold

Katrine valgte at rejse til Norge for at arbejde som sygeplejerske, lige da hun var nyuddannet

I løbet af 2022 har flere medier, bragt historier om, at det er blevet mere populært at sygeplejersker rejser til Norge for at arbejde. Men tal som Sundhedsmonitor har hentet fra det norske Helsedirektorat viser, at sådan forholder det sig ikke helt i virkeligheden.

I 2022 er der frem til midt i november blevet udstedet 531 autorisationer til danske sygeplejersker. I 2013 var det tal helt oppe på 700 autorisationer til danske sygeplejersker.  Midt i alle disse tal gemmer danske Katrine Lyck fra Sønderborg sig.

Næsten inden Katrine Lyck fra Sønderborg var færdiguddannet som sygeplejerske, havde hun pakket sin kuffert. Katrine har nemlig altid været meget rejselysten og hendes plan var klar - hun ville ud i verden. En måned efter hun havde modtaget sit eksamensbevis, rejste hun til Tromsø i Norge sammen med en studieveninde.

- Jeg var single, eventyrlysten og slet ikke klar til det “kedelige” hverdagsliv med at bo og arbejde hjemme i Sønderborg.

At Katrine lige valgte Norge, var ingen tilfældighed. Hun havde hørt, at lønnen var høj og arbejdsvilkårene gode. Katrine havde, i sin sommerferie, taget arbejdet i Norge i 5 uger som vikar, bare for lige at snuse til det. Landet højt mod nord tiltalte hende og derfor var Katrine ikke i tvivl om, at det skulle have en chance, da hun stod som færdiguddannet sygeplejerske.

- Jeg så det som en gylden mulighed for at rejse til Norge igen og denne gang kombinere arbejde og dét at opleve en anden kultur og en storslående natur.

Katrine begyndte sin karriere ved et norsk vikarbureau, Helsenor i Tromsø - nord for polarcirklen, der hvor midnatssol og nordlys er hverdag.

Sygeplejerske Katrine Lyck

Den norske start

Da Katrine Lyck og hendes veninde ankom, var der en helt klar plan for dem. De fik en bolig og en flybillet hjem hver 6.uge, hvis savnet til familien blev for stort. Pigerne havde stor indflydelse på deres vagtplan og kunne arbejde - og dermed også – tjene, så meget de ville.

Det første sted Katrine blev sendt til, var byens Helsehus - en blanding mellem sygehus og plejehjem i kommunalt regi. Her var seks afdelinger: Korttidspladser, rehabilitering og et modtagelsesafsnit, hvor lægevagten eller egen læge kunne ringe direkte til afdelingen og melde patienter.

- Det var en god start for mig, at min sygeplejekarriere begyndte sådan et sted, fordi der var tid til at lære alle tingene og udvikle sig i rolige omgivelser. Man blev ikke “kørt over” og gik ikke ned med stress, som jeg hørte, at nogle af mine studiekammerater oplevede, når de efter uddannelsen blev ansat i Danmark.  

Efter 2 år som vikar på Helsehuset havde Katrine brug for noget sygehuserfaring med mere fokus på det faglige. Hun havde også et ønske om at arbejde sammen med norske sygeplejersker, frem for de mange danske vikarer på Helsehuset. I mellemtiden havde Katrine fundet sig en kæreste i Norge - en nordmand.

Katrine blev ansat på sygehuset i Tromsø på lungemedicinsk afdeling, men efter 6 måneder besluttede hun og hendes norske kæreste, at flytte til Oslo, hvor hun fortsatte i lungespecialet på Oslo Universitetssygehus.

Hjem igen

Det blev til i alt 4.5 år i Norge. Nu er den 30-årige Katrine tilbage i det sønderjyske. Længslen hjem til familie og venner blev for stor.

- Især under corona-pandemien var det svært at være i. Der gik ofte op til et halvt år, imellem jeg så min familie. Jeg kunne mærke, at jeg i fremtiden havde brug for at have dem tæt på mig. Så lige så klar jeg var til at rejse fra Sønderborg, ligeså klar var jeg til at vende snuden hjem igen.

Det er nu efterhånden en del måneder siden, at Katrine kom hjem og begyndte som sygeplejerske på Medicinsk Modtagelse i Sønderborg.

- Det er jeg rigtig glad for. Vi har en stor variation af patienter, som kommer ind og så har vi det rigtig godt sammen socialt, og samtidig har vi også et godt læringsmiljø.

Katrine Lyck har en del med hjem i kufferten. Hun har lært både at finde sig til rette i rollen som sygeplejerske og derudover også udviklet sig selv - både privat og fagligt.

- Jeg har også lært, at man må tage nogle chancer og følge sin mavefornemmelse. Jeg havde aldrig planlagt, at jeg skulle være i Norge så længe, men da jeg efter 3 måneder mødte min norske kæreste, var det helt naturligt at det gav mest mening for mig at blive. Jeg følte mig også meget hjemme deroppe - danske sygeplejersker er meget populære i Norge.

Det norske sygehusvæsen har en helt anden økonomi end Danmark og andre midler at gøre brug af. Det mærkede Katrine tydeligt. Et tilbud som Helsehuset, hvor Katrine havde sit første norske job, er ikke noget man finder magen til i Danmark.

- Det føltes lidt som et “luksus” tilbud. Men et genialt tilbud for at aflaste sygehuset. Man mærker, at normeringen er bedre, og travlheden er ikke den samme. Når man tog ekstra vagter, kunne man altid få det udbetalt, hvis man ville. Tilbage her i Danmark skal jeg vænne mig til afspadsering og udligning.

Katrine husker, at noget af det første hun tænkte, da hun kom til vikarbureauet i Norge var, at hun nærmest havde det ”for godt” sammenlignet med hendes studieveninder i Danmark, som havde en hård og brat start ude i den virkelige verden.

- Jeg følte mig jo meget privilegeret, at jeg ikke skulle knokle så hårdt for pengene. Derudover fik jeg bedre løn, skulle ikke betale husleje og kunne flyve gratis hjem til Danmark hver 6.uge. Samtidig havde jeg rig mulighed for at opleve Norge.

Men selvom det nærmest lyder for godt til at være sandt, så lærte Katrine også i den periode at sætte mere pris på Danmark, og det hun kommer fra.

- Man får virkelig sat sit liv i perspektiv, når man  bosætter sig i sne og mørketid langt væk hjemmefra. Når jeg ikke havde været hjemme i længere tid, var det en hel speciel følelse når jeg fløj hen over Danmark og kunne se, hvor flot og fin Danmark egentlig er. Jeg elskede den her gensynsglæde.

Tydelig forskel på landene

Katrine Lyck rejste til Norge lige da hun blev færdig som sygeplejerske, så hun har aldrig – før nu – arbejdet i det danske sygehusvæsen. Hjemme i Sønderborg ser hun nu tydeligt forskellen på de to landes sygehusvæsner.

Her mener Katrine, at Norge godt kunne lære noget af det danske sundhedsvæsen, fx at effektivisere og modernisere deres systemer.

 - Norge har jo økonomien til det. Så det giver ingen mening, at man på et universitetshospital i Oslo, stadig bruger en gammel tavle til patientoversigt, som man skriver på med tusser. Man har også ældre senge med manuel sænke/hæve system uden fjernbetjening.

Katrine fortæller også, at man på universitetshospitalet i Tromsø, stadig bruger medicinkurve og medicinlister skrevet i hånden.

 - Det føltes lidt utrygt at arbejde i, og det er ikke særlig patientsikkert. Der er stor risiko for fejl. Fx. kunne det være svært at læse, hvad lægen havde skrevet eller svært at tyde, om det var skrevet med blyant eller kuglepen. Man skulle nemlig sætte en streg med blyant, når man havde dispenseret og med  kuglepen, når det var administreret. Jeg elsker det system vi har her på Sygehus Sønderjylland, som er elektronisk. Det er jo ren luksus. 

Endnu en af forskellene på det danske og norske system er samarbejdet med portørerne. I Danmark kan man kalde på dem, hvis man har brug for hjælp ved forflytning eller mobilisering af patient. Sådan bruger man dem ikke i Norge, der hjælper de mest med transport, fortæller Katrine Lyck.  

- Ud over forskellen i økonomien, skal man også - hvis man rejser til Norge - være forberedt på, at man ikke får så meget oplæring, når man kommer derop igennem et vikarbureau. Man skal også være meget fleksibel og tilpasningsdygtig.

- Hvis man er mere tryg i at have faste rammer, et langt introforløb og nogle opfølgende samtaler med sin afdelingssygeplejerske, så er det norske vikarliv ikke sagen.

Nu er det efterhånden en del måneder siden, at 30 årige Katrine Lyck blev ansat på Sygehus Sønderjylland med fast vagt på Medicinsk Modtagelse i Sønderborg.

- Det bedste, ved at komme hjem til Danmark og arbejde, er stabiliteten, det høje faglige niveau og at jeg er tilbage i gamle vante og kendte omgivelser.

Jeg synes, at jeg lærer meget nyt her på medicinsk modtagelse i Sønderborg. Jeg føler, at jeg kan udvikle mig og at vi har et rigtig godt arbejds- og læringsmiljø her. Men det vigtigste - og det bedste - jeg har fået med hjem fra Norge  - er min dejlige kæreste af en "nordlænding".

FAKTA om det norske sundhedsvæsen

I 2002 blev den såkaldte helsereform gennemført. Den indebar, at ejerskab til sygehusene overgik fra fylkeskommunerne (amterne) til staten.

Et politisk formål med reformen var at få bedre kontrol over de efterhånden ustyrlige udgifter til sundhedsvæsenet.

Norges sundhedsvæsensudgifter er placeret næsten i toppen sammenlignet med sundhedsudgifter i andre europæiske lande.

Kontakt

Dorte Callesen

Presseansvarlig

Kommunikation


23 99 33 41
APPFWU01V