Skip til primært indhold

Forskningschef på Sygehus Sønderjylland udnævnt til Viceinstitutleder

Christian Backer Mogensen, overlæge og forskningschef på Sygehus Sønderjylland er udpeget som ny viceinstitutleder ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet.

I den nye rolle som Viceinstitutleder skal Christian Backer, sammen med andre vigtige aktører, have et særligt fokus på at udvikle Den Regionale Lægeuddannelse, som ligger i Esbjerg.

Fremover bliver den et vigtigt element i regeringens plan om at imødekomme den stigende efterspørgsel på læger, især i områder med lægemangel som det sydvestjyske og sønderjyske.

Christian Backer Mogensen ser frem til de nye opgaver:

Jeg synes, at det er en spændende opgave at være med til at forme fremtidens lægeuddannelse, så den matcher med de krav, som sundhedsvæsenet skal leve op til i de kommende år med flere multisyge og komplekse forløb og et stærkere tilbud til borgerne tæt på eller i eget hjem, siger Christian Backer Mogensen.   

Denne nye position vil kræve samarbejde med både universitetet og andre regionale sundhedsinstitutioner for at sikre en lægeuddannelse, der i højere grad tilgodeser de lokale behov og forbereder de studerende til at håndtere komplekse kliniske udfordringer.

Lægeuddannelsen skal fra efteråret 2025 udvides fra 30 til 50 studerende, og fra efteråret 2026 skal der etableres en fuld regional lægeuddannelse med både bachelor og kandidatdel.

Når uddannelsen er fuldt udbygget vil der være 300 studerende på uddannelsen.

Sygehus Sønderjylland bidrager 

Sygehus Sønderjylland vil gerne bidrage aktivt til den nye regionale uddannelse både ved at stille med undervisere og modtage de studerende i deres kliniske uddannelse.

Vi ser ind i en lægemangel i Sønderjylland, ikke mindst i almen praksis. Den skal vi være med til at løse ved at tiltrække kommende læger ved at de allerede i deres uddannelsestid lærer vores sygehus og område at kende.  Vi kommer til at få flere undervisnings- og uddannelsesopgaver af de lægestuderende i de kommende år, siger Christian Backer Mogensen

Med Christian Backers nye rolle vil lektor Helene Skjøt-Arkil overtage dele af hans tidligere opgaver som forskningschef og fortsætte arbejdet i Klinisk Forskningsafdeling som chefkonsulent.

Indsæt nyt billede + indsæt kort beskrivelse af, hvad man ser på billedet ...

Overlæge og forskningschef på Sygehus Sønderjylland Christian Backer Mogensen udnævnt til viceinstitutleder

Kontakt

Dorte Callesen

Presseansvarlig

Kommunikation


23 99 33 41
APPFWU01V