Fra rengøringspige til elsket vejleder

Den 1. september 1974 trådte en ung Kirsten Schøwing ind på det gamle sygehus i Aabenraa som rengøringspige, bare 17 år gammel. Hendes mål var klart: Hun skulle samle point til at blive jordemoder.

Men livet tog en drejning, da forstanderen hurtigt opdagede hendes naturlige evne til at tale med patienterne, så Kirsten blev spurgt, om hun ville uddanne sig til sygehjælper.

Det blev starten på en rejse, der nu har varet i 50 år.

Kirsten blev færdiguddannet den 1. september 1975, kom på Medicinsk Afdeling, hvor hun hurtigt blev vejleder for sygehjælperelever.

-    Jeg havde jo ikke selv meget erfaring, men jeg fik et kursus, fortæller Kirsten.

Brækket fod førte til kirurgisk

Kirsten oplevede meget i de mange år på Medicinsk Afdeling. Bl.a. kan hun i dag gå gennem gangene i den gamle del af sygehuset i Aabenraa og tænke på, at hun var med til at vælge bl.a. inventar og farver, da sygehuset blev bygget på Egelund i 1992. Kirsten stod også forrest, da der skulle kæmpes for normeringer på Medicinsk -og Kirurgisk afdeling. 

Men da personalet så skulle placeres efter de nye normeringer, havde Kirsten brækket sin fod i en håndboldkamp og mens hun var sygemeldt, blev hun  - efter 15 år på Medicinsk - forflyttet til kirurgisk afdeling, hvor hun stadig er.

Ved siden af sit job på sygehuset tog hun også vagter i Hjemmeplejen og på plejehjem. Kirsten var videbegærlig og nysgerrig, og vidste, at alt viden ville hjælpe hende, når hun snart skulle opskoles til sosu-assistent. Det blev hun i 1998.

Gennem årene har Kirsten arbejdet med mange forskellige specialer… ryg, bryst, amputationer, stomier osv … faktisk hele 8 forskellige specialer. 

-   Det er jo ikke mig, der har skiftet afdeling, forklarer hun, det er fordi, der gennem årene er kommet så mange nye specialer til afdelingerne. Her efter 50 år sker der stadig noget nyt hver dag.

Ung med de unge som elevvejleder

Kirsten er 69 år og arbejder 32 timer om ugen. Noget af det der holder hende skarp, er hendes job som vejleder for assistenteleverne. Noget hun har gjort i alle år. Et job som betyder meget for hende.

-   Jeg elsker mit arbejde med eleverne, siger hun. Her kan jeg være med til at udvikle dem i den retning, jeg gerne vil.

Og kærligheden er gensidig. Det vidner de mange evalueringer og medaljer, som Kirsten og afdelingen adskillige gange har modtaget, som Årets Vejleder og Årets Praktiksted.

-   Jeg har sagt til de unge, at hvis jeg glemmer ting og er affældig – så skal de sige til. Jeg husker, da jeg var ung, at de gamle sygeplejersker jo bare gik og ordnede blomster og ikke lavede noget – der skal jeg ikke hen, siger hun bestemt.

Tredobbelt bypass sidste år

Da Kirsten sidste år gennemgik en tredobbelt bypassoperation, nægtede hun at give op på sit arbejde.

-   Det har været en kamp at komme tilbage på arbejde, men det var det, jeg ville, siger hun med beslutsomhed.

I dag er hun tilbage på normalt niveau, men det har været en hård omgang.

- At Kirsten er kommet tilbage på arbejdsmarkedet efter den sygdomsperiode, det er i sig selv lige så imponerende som hendes 50 år på arbejdsmarkedet, siger oversygeplejerske Karen Frandsen.

Et aktivt liv uden for sygehuset

Når Kirsten ikke er på sygehuset, er hun mindst lige så aktiv. Hun har tre døtre og 8 børnebørn + 5 i bonus. Derudover spiller hun revy og dilettant, underviser fem børnehold i gymnastik, går til svømning og er formand for forsamlingshuset i Hauslund.

-    At jeg holder mig aktiv, betyder, at jeg kan overkomme mere. Hvis man bare sætter sig i sofaen, så falder man jo hen, siger hun med et grin.

Kirstens engagement i fritiden er så stort, at vagtplanen på sygehuset må tilpasses hendes aktiviteter.

-   Vagtplanen er indrettet efter Kirstens gymnastik, fortæller oversygeplejerske Karen Frandsen med et smil. Kirsten går til gymnastik. Hun går ikke på arbejde, hun går til gymnastik, og så indretter vi os efter det.

Lysten driver værket

Der er ingen tvivl om, at Kirsten nyder at gå på arbejde – og kollegerne nyder, at Kirsten stadig gør det. For Kirsten er ikke bare en erfaren og skarp medarbejder, hun er også en, der tager vare på sine kolleger. De yngre medarbejdere spørger hende også ofte til råds.

-   Kirsten er en medarbejder, som bare hører til her. Det føler vi, og det føler hun, siger oversygeplejerske Karen Frandsen. Kirsten har det forkromede overblik. Hun er fra en tid, hvor der ikke var robotter, computere eller logistikservice til at ordne mange hverdagsting, så de tig kan Kirsten ordne – det kunne hun dengang, og det kan hun stadig.

Kirsten er både rummelig og favnende, og så har hun en smittende latter. Hun går forrest, når der skal arrangeres noget socialt, og julen er ikke komplet uden hendes hjemmebagte ølkage. Det er tydeligt, at Kirsten ikke kun er en kapacitet arbejdsmæssigt – men også som menneske.

Klar til at fortsætte - så længe lysten er der

Selv efter 50 år på sygehuset har Kirsten ingen aktuelle planer om at stoppe.

-   Jeg skulle jo i hvert fald lige have mit 50 års jubilæum med, smiler hun. 

Og det fik hun. I fredags var der reception, hvor Kirsten blev velfortjent fejret af familie, venner og kolleger.

-   Det ville være perfekt, hvis man havde en slutdato, hvornår man skulle dø – så kunne man prioritere sin tid, og vide, hvornår det var rigtigt at stoppe med at arbejde, griner hun.

Meget kan hun ordne - Kirsten - men her må hun overlade det til skæbnen.

Men hvornår nok er nok på Sygehus Sønderjylland - det bestemmer hun selv. Noget hun i øvrigt altid gør. 

-  Nu må vi se, siger hun. Jeg arbejder jo, fordi jeg har lyst.