Lægesekretærer printer propper til høreapparater
På Høreklinikken på Sygehus Sønderjylland har man omskolet lægesekretærer til at 3D printe propper til høreapparater. Et arbejde, som de nu klarer, sammen med deres mere almindelige lægesekretæropgaver.
Lægesekretær Rikke Junker er i gang med at lakere en lille prop til et høreapparat. Hun står i arbejdsrummet på Høreklinikken i Sønderborg og i et stinkskab bag ved en glasplade arbejder hendes hænder sirligt med en lille pensel, som hun forsigtigt bruger på den lille prop, som hun står med.
Fra klassisk lægesekretær til øreprop-tekniker, teknikker og 3D-moduleringsdesigner
Rikke har været ansat som lægesekretær i 27 år på Sygehus Sønderjylland – de sidste 12 år på Høreklinikken i Sønderborg. Omskolingen af lægesekretærerne begyndte for flere år tilbage.
For nylig blev Rikke tilbudt en efteruddannelse som 3D-moduleringsdesigner og hun var slet ikke i tvivl om, at hun skulle sige ja. Hun har aldrig været bange for at påtage sig nye opgaver. Så i dag er hun både tekniker, øreprop-tekniker og 3D-moduleringsdesigner, samtidig med at hun også er ”almindelig” lægesekretær.
- Det giver et andet indhold i dit arbejdsliv, du udvikler dig og lærer nyt, siger Rikke, som nu kører et fem-dages rul, hvor hun bl.a. reparerer høreapparater, tager øreaftryk, lakerer propper og fjerner voks på patienter sammen med lægen.
En helt anden hverdag end tidligere, hvor hendes primære opgave var at tage telefoner og skrive journaler.
Alle sekretærerne fik tilbuddet om nye arbejdsopgaver. Rikke og to andre lægesekretærer tog imod og har ikke fortrudt, på trods af at undervisningen bl.a. er foregået på engelsk og til tider har været svær.
Rikke har bl.a. været på besøg på OUH og Vejle Sygehus, som er længere fremme med at fremstille disse propper. I Vejle har man øreprop-teknikere ansat, med sådan nogle teknikere er ikke til at finde mere, så derfor har Sygehus Sønderjylland nu omskolet lægesekretærer.
Vi laver selv ørepropper til høreapparater
Det med selv at printe ørepropper har været længe undervejs, for omskolingen var hele fundamentet for at kunne lave propperne selv.
Når propperne produceres på sygehuset betyder det, at patienterne får en bedre service. For når vi selv har processen med at lave ”propperne”, står vi ikke kun inde for kvaliteten, vi kan også lave dem hurtigere end de eksterne producenter kan. Vores mål er, at kunne levere dem fra dag til dag, i stedet for at patienten skal vente op mod 14 dage.
Kan man virkelig printe en prop?
Når man laver sådan en prop til et høreapparat tager øreprop-teknikeren først et fysisk aftryk, som derefter bliver 3D-skannet. Skanningen bliver så sendt til 3D moduleringspersonalet, som bearbejder det – altså tilføjer lydkanaler osv. Derefter printes ørepropperne i 3D, og så til sidst skal proppen slibes, pudses, lakeres og hærdes.
I en periode kører Høreklinikken parallelt og vil derfor både tilbyde patienterne vores egne ørepropper og eksterne producenters. Patienterne kan selv vælge hvilken en de vil have og på den måde vil afdelingen hurtigt få en fornemmelse af, hvad patienterne foretrækker. Lige nu er det kun de klassiske propper, vi kan fremstille, men måske på sigt vil vi kunne tilbyde andre materialer, former og farver.
Langt større arbejdsglæde til glæde for patienterne
Det er den sidste del af processen, Rikke lige nu er i gang med. Hun synes det er sjovt, at hun nu laver meget andet end de sædvanlige klassiske sekretæropgaver.
- Nu har vi patientkontakt og sidder med mange forskellige opgaver. Det er ikke bare at sidde med et headset på og tage telefon hele ugen eller skrive journaler.
På afdelingen kan de også mærke fordelene ved at sekretærerne nu har den praktiske del med i deres arbejde. Fx er det blevet nemmere at vejlede patienterne via telefon. Når patienterne ringer ind med et problem, er sekretærerne hurtige til at vejlede når fx et filter skal skiftes, en prop skal renses eller et indstik er knækket og så kan man slippe for at tage ind på sygehuset. Alternativt finder sekretærerne nu også hurtigere den rigtige hjælp og den rigtige person, hvis patienten ender med at skulle have en tid.
For afdelingen har det handlet om, at turde give slip på de traditionelle faggrænser og have personale der er parat til forandring. Som Rikke Junker var – og er.
- Det her gør det mere spændende at være på arbejde, siger Rikke. Det er helt klart bedre. Jeg skal aldrig tilbage til det traditionelle sekretærarbejde igen, siger hun. Aldrig
