Information om epilepsi
Epilepsi viser sig ved pludselige, gentagne anfald, som udløses af unormale elektriske impulser i større eller mindre dele af hjernen. Anfald kan se meget forskellige ud, eksempelvis diskrete, kortvarige tilfælde af fjernhed, pludselig ændring af adfærd eller som et krampeanfald, hvor hele kroppen ryster. Epilepsi kan opstå i alle aldre.
HVORDAN BEHANDLES EPILEPSI?
Behandlingen af epilepsi sigter mod at undgå eller mindske risikoen for epileptiske anfald. Langt de fleste mennesker vil kunne behandles tilfredsstillende med epilepsimedicin.
Det vigtigste er imidlertid, at man er klar over livsstilens betydning. Anfald kan provokeres af
Søvnmangel
Manglende medicinindtag
Alkoholindtag
Længerevarende stress.
For den enkelte kan der være andre forhold, såsom blinkende lys eller hormonelle forandringer. Det er vigtigt, at man diskuterer disse forhold med sin læge eller epilepsisygeplejerske.
MEDICIN
Der findes forskellige former for medicin, der kan forebygge epileptiske anfald. Den vigtigste forudsætning, for at medicinen kan virke, er, at man tager den præcist, som lægen har ordineret.
Hvis man springer over en dosis eller tager mindre end anbefalet, kan det betyde, at behandlingen ikke virker i flere dage derefter. Hvis medicinen giver bivirkninger, skal man ikke stoppe med medicinen, før man har talt med den læge, som har iværksat behandlingen, eller den læge, man går til kontrol hos.
Hvis man ikke tager medicinen, som lægen har angivet, kan det betyde, at mængden af medicin i blodet bliver lavere (eventuelt højere) eller svinger mere, end lægen regner med. Det kan betyde,
at den ikke virker efter hensigten, eller det kan give uforudsete bivirkninger. Hvis man alligevel ikke har taget medicinen som anbefalet, er det vigtigt, at man så hurtigt som muligt orienterer lægen om det og om baggrunden for det. Lægen kan kun hjælpe med at finde den rigtige behandling, hvis vedkommende får alle relevante oplysninger.
Der findes flere forskellige kopipræparater indenfor hvert præparat. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige præparat, der er belevet udleveret kan man se det på indholdsstoffet. Indholdsstoffet skal være det samme uanset navnet på præparatet og står på æsken lige under navnet på præparatet.
Hvis man får flere forskellige former for medicin, kan det være svært at gennemskue, hvordan de virker på hinanden. Fx kan lamotrigin og parecetamol (panodil) virke ind på hinanden ved at sænke niveauet af lamotrigin i blodet og derved risikoen for anfald. Der er ligeledes nogle epilepsipræparater der virker ind på p-piller og derved enten giver uønsket gravidit eller anfald.
Ved at måle mængden af medicin i blodet før og efter tillægget af anden medicin, kan lægen regne sig
frem til, hvor meget dosis skal ændres. Det vigtigste er dog, at patienten er opmærksom på ændringer i tilstanden efter start på anden medicin, og at vedkommende kontakter sin læge, hvis det er tilfældet.
OPKAST
Ved opkastning indenfor 30 min. efter at man har taget sin medicin, tages en ny dosis. Ved gentagne opkastninger kontaktes egen læge. Ved diarré skal der ikke tages ekstra medicin.
GLEMT DOSIS
Hvis man glemmer en dosis, falder mængden af medicin i blodet til et lavere niveau end tilsigtet med behandlingen. Man når først tilbage på det sædvanlige niveau efter to til tre dage, så i det tidsrum øges risikoen for anfald betydeligt. Det gælder også, selv om det tidligere er gået godt. Det er derfor vigtigt, at man tager den glemte dosis så snart som muligt, eventuelt tager dobbelt dosis næste gang man tager sin medicin. Hvis man synes, at dosis bliver for stor, kan
man dele den i to med 1 til 2 timers mellemrum.
BEHANDLINGSLÆNGDE
Det kommer an på, hvilken epilepsi det drejer sig om. Visse epilepsier forsvinder aldrig og behandlingen vil derfor være livslang. Andre epilepsier forsvinder efter få år. Typisk kan man
overveje aftrapning af medicinen efter 4-5 års anfaldsfrihed hos voksne. Men epilepsilægen kan give dig mere præcise oplysninger i det tilfælde.
Der er kørselsforbud under udtrapning og 6 måneder efter udtrapningen er tilendebragt.
ANFALDSKALENDER
Jo længere tilbage anfaldene ligger, jo sværere er det at huske. For at gøre det muligt at sammenligne hyppigheden af anfald med ændringer i behandlingen, anden medicin, menstruationscyklus osv., er det derfor vigtigt at have en præcis optegnelse over anfaldene. Det opnår man med en anfaldskalender.
HVOR OFTE KONTROL?
Det kommer an på, om der er problemer med epilepsien. Hvis der er problemer, kan det være nødvendigt med flere hyppige kontroller i en periode. Hvis det går godt, kan der gå et år eller mere mellem kontrollerne. Det vigtigste er, at man kontakter epilepsiambulatoriet eller den læge, der kontrollerer epilepsien, hvis der er problemer med behandlingen. Det kan være en god ide at bede en pårørende, f.eks. et familiemedlem eller en nær ven om at tage med til kontrol, så man er to, der hører, hvad der bliver sagt.
FØRSTEHJÆLP UNDER ANFALD
Vær rolig, anfaldet gør ikke ondt og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 min.
Beskyt hovedet mod stød og slag, læg fx en trøje eller lign. under hovedet.
Fjern genstande personen kan slå sig på.
Hold ikke personen fast, det stopper ikke anfaldet.
Stik ikke noget i munden på personen det ødelægger tænderne.
Når kramperne er ophørt, sørg for frie luftveje ved at lægge personen om på siden.
Bliv ved personen til bevidstheden er vendt tilbage og vedkommende kan klare sig selv.
Tilkald 112, hvis
- Kramperne varer i mere end 5 min.
- Anfaldet gentager sig
- Anfaldet sker under badning
- Personen er kommet til skade.
Over 95 % af alle anfald varer mindre end 2 minutter og ophører af sig selv.
I disse tilfælde skal man ikke give akut behandling.
Hvis anfaldet varer over 5 minutter, kan der være behov for akut, anfaldsbrydende medicinsk behandling. Denne kan gives af pårørende eller personale. Hvis behandlingen ikke standser anfaldet, eller at det ene anfald følger det næste, uden at vedkommende kommer til sig selv, bør man kalde 112.
KOTROLFORLØB I EPILEPSI AMBULATORIET
Epilepsi-Teamet i Sønderborg består af læger og sygeplejersker med særlig kendskab til Epilepsi. Der tilstræbes at du oplever et sammenhængende behandlingsforløb, som er tilpasset netop din situation.
Der tilbydes forskellige planlagte konsultationer, med forskellig hyppighed afhængig af dit forløb (ex. Hver uge, hver mdr. hver 3.mdr., hver 6.mdr., hver 12.mdr.):