Ofte stillede spørgsmål

Når man brækker en hofte eller får det, som man i daglig tale kalder for et hoftebrud, så brækker man lårbenshalsen under lårbenshovedet eller området gennem den store drejekno.

Ved operation for et hoftebrud et det hensigten at sætte de brækkede knogledele på plads igen og, når de er plads, da at holde delene sammen med skruer eller søm.

Ved brud under lårbenshovedet

Dette fastholdes med to skruer, som går gennem lårbenshalsen og op i lårbenshovedet.

Ved brud under lårbenshovedet kan blodforsyningen til lårbenshovedet blive forstyrret. Dette vil ofte være tilfældet, hvis bruddet er forskudt og hvis man er over 70 år vil det erfaringsmæssigt være svært at genskabe blodforsyningen til ledhovedet. Man indsætter derfor et nyt kunstigt ledhoved, en såkaldt halvprotese.

Ved brud gennem den store drejekno

Her vil det ikke være nok blot at sætte to skruer i lårbenshalsen. Bruddet fastholdes i stedet med en skrue gennem lårbenshalsen og så fastgøres skruen gennem en kort cylinder, som med en skinne fastgøres til den øverste del af lårbenet. Det hedder en glideskrue.

Nogle gange kan bruddet være mere knust og så må man i stedet for den lille skinne på lårbenshalsen benytte et søm som fastholdes indvendigt i lårbenet. Det hedder et marvsøm.

Du skal være indlagt indtil du kan være der, hvor du bor, enten det er i egen bolig eller på et plejehjem. Nogle gange kan man komme på et plejehjem midlertidigt efter udskrivelsen, indtil man igen kan være i egen bolig.

De fleste er indlagt 4 – 5 dage.

Alle har det bedst i vante omgivelser og erfaringer har vist, at jo tidligere man bliver udskrevet fra sygehuset, jo tidligere bliver man ”sig selv” igen efter et hoftebrud.

Samtidig er der megen ubehag forbundet med at være indlagt igennem længere tid og der er risiko for, at der under en længere indlæggelse kan tilstøde komplikationer.

Erfaring viser, at det er bedst for kroppen at være bare en smule ude af sengen. Kan man ikke komme helt ud af sengen, så er det også godt at komme op at sidde i sengen.

Når kroppen bliver rørt mindskes risikoen for blodpropper og for lungebetændelse og blærebetændelse og maven og tarmen virker bedre.

De fleste får det også bedre og føler sig mere frisk, når man er oppe at sidde eller at gå.

Nogle får i forbindelse med operationen anlagt et blærekateter. Dette er en tynd slange af plast, lagt i blæren således, at man kan komme af med vandet under operationen og i den første tid derefter.

Kateteret bør fjernes snarest muligt efter operationen. 

Med et kateter er det vanskeligere at komme op at gå og det bliver vanskeligere selv at komme af med vandet, jo længere et kateter ligger efter operationen. Ligeledes stiger risikoen for blærebetændelse. 

Først og fremmest skal man have den medicin, som man er vant til at få inden man brækkede hoften.

Smertestillende medicin

Alle patienter, som er opereret for et hoftebrud, har efterfølgende smerter i større eller mindre grad.

Vi vil derfor give dig smertestillende medicin.

Hvis du alligevel har ondt, skal du henvende dig til os, så du kan få den ekstra medicin, du har brug for. Du må ikke have flere smerter, end at du kan klare træningen

Andet medicin

For at forebygge komplikationer og fremme din almene tilstand vil du blive sat i behandling med forskellig medicin:

Jerntabletter

For at fremme din blodprocent. Det er helt normalt at miste blod under operationen.

Vi anbefaler, at du fortsætter med jerntabletter i 3 måneder efter operationen.
 
Kalktabletter med D-vitamin

For at styrke knoglerne.

Blodfortyndende indsprøjtning

Knoglebruddet, operationen og nedsat aktivitet øger risikoen for blodpropper. For at forebygge blodpropper får du dagligt en indsprøjtning i maveskindet. Dette får man i alt i cirka 10 dage – altså også efter udskrivelsen.

Afføringsmiddel

Den ekstra medicin samt det, at du ikke bevæger dig så meget, gør maven træg, derfor tilbydes du et afføringsmiddel. 

Alle, som er opereret for et hoftebrud, får tilbudt den genoptræning, som er nødvendig for at komme tættest muligt tilbage til den hverdag, som man havde, da man brækkede hoften.

Under indlæggelse træner man med hjælp fra sygehusets fysioterapeuter, som også skriver henvisningen til kommunens genoptræningsafdeling.

Kommunen har forskellige genoptræningstilbud enten som hjemmetræning eller på hold. Det aftales individuelt med dem efter udskrivelsen.

Ved større operationssår kan der dannes en smule væske – og det er helt normalt.

Hvis du oplever ømhed, rødme, varme eller pusdannelse, kan det være tegn på infektion. Kontakt da egen læge.

Første gang du er i bad efter du kommer hjem, kan du tage plastret af. I forbindelse med badet kan du lade sæbe og vand løbe ned over såret uden at vaske direkte i det. Efter badet duppes såret med håndklædet og sæt eventuelt nyt plaster på.

Hos de fleste er såret sat sammen med agraffer(klips). Disse skal fjernes med en tang af enten egen læge eller hjemmesygeplejerske. Vi giver tangen med hjem.

Det er desværre ikke hos alle, som har haft et brud på hoften, at benet eller gangfunktionen bliver helt så god, som den har være før bruddet.

Der kan i lang tid være smerter, som må dæmpes med smertestillende medicin og evnen til at gå kan blive forringet.

Nogle patienter kan opleve en mindre skævhed, således at det ene ben bliver lidt kortere end det andet. Det er noget, der som regel kan afhjælpes med et lille indlæg i fodtøjet. Et sådant indlæg kan man købe hos en skomager eller hos en bandagist.

Det skal dog understreges, at der også er rigtig mange, som nogen tid efter et hoftebrud, slet ikke oplever forringelser.