Søvnapnø og hvordan det kan behandles

Hvad er obstruktiv søvnapnø?

Hvis der er vejrtrækningspauser i eller over 10 sekunders varighed under søvn efterfulgt af snorken, har du formentlig søvnapnø.

APNØ = vejrtrækningspause. Vejrtrækningspauserne kan være af forskellig længde fra 10 sekunder, helt op til 60 og i sværere grad helt op til 90 sekunder. De længste apnø perioder forekommer under REM - søvnen,
det vil sige drømmesøvnen.

Personer der har søvnapnø har en dårlig søvnkvalitet, idet målinger viser at de hyppigt springer den dybe søvn over. De har ultrakorte opvågninger i tilslutning til apnøerne, og samtidig kommer en højlydt snorken. Personen registrerer dog ikke selv de mange opvågninger.

Flere vågner dog op på grund af behov for toiletbesøg 3-4 gange hver nat.

Årsagen til apnøerne skyldes tillukning af svælget, hvilket forårsager, at der ingen luft kommer ned i lungerne. Man kalder også lidelsen for obstruktiv søvnapnø. Når man sover, slapper musklerne i kroppen af. Det gælder også i de øvre luftveje (næsen, munden og svælget), hvorved luftvejene kan blive forsnævrede.

Dette får mange til at begynde at snorke.
Sommetider bliver det også svært at trække vejret.
Totalt tillukket luftvej medfører en apnø. Under vejrtrækningspausen falder blodets iltindhold. Hjernen reagerer med at vække personen, så vejrtrækningen starter igen. Denne reaktion sker helt automatisk. Personen kan normalt ikke huske de gentagne opvågninger, når han eller hun vågner om morgenen.

Risici ved ubehandlet søvnapnø

Ud over at søvnen forstyrres, er kampen for at få vejrtrækningen i gang efter hver apnø meget trættende for kroppen. Det nedsatte iltindhold i blodet medfører, at hjertet skal arbejde hårdere, og såvel blodtrykket som mængden af stresshormoner øges.

Uden behandling vil de skadelige virkninger øges. Flere studier viser, at ubehandlet søvnapnø er en
risikofaktor for en lang række alvorlige medicinske lidelser, blandt andet forhøjet blodtryk, hjerte - og
karsygdomme, slagtilfælde, diabetes og depression.

Personer, der ikke sover godt, har også sværere ved at tåle stress og har en højere risiko for arbejdsulykker. Af samme grund er søvnapnø en stor risikofaktor, f.eks. når det drejer sig om kørsel, især langvarig ensformig kørsel.

Derfor er søvnapnø kommet med i Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer.

Det antages, at ca. 4 % af alle danske mænd og 2 % af alle kvinder i alderen 30 - 79 har sygdommen.

Obstruktiv søvnapnø kan i dag behandles med meget gode resultater.

Behandling af søvnapnø med CPAP

CPAP er en forkortelse af Continuous Possitive Airway Pressure (kontinuerlig overtryksbehandling).

Behandlingen indebærer, at man sover med en maske eller næsepude, der er tilkoblet en slange og en kompressor (CPAP apparat), som skaber et lille overtryk, der holder de øvre luftveje åbne.

Behandlingen er meget effektiv. Der sker ofte en hurtig forbedring af både søvn - og livskvalitet. CPAP behandling kræver en korrekt tilpasning af maske.

I Søvnambulatoriet får du instruktion i brugen af apparatet og sygeplejerskerne tilpasser en maske, så den passer til dig. Efterkontrol af behandlingen foregår ligeledes i Søvnambulatoriet.
Husk apparat og maske ved hver kontrol.

Hvorfor behandle?

• Dagtrætheden forsvinder
• Snorkelyden forsvinder
• Belastning af hjerte og kredsløb nedsættes
• Fald af blodtryk ved forhøjet blodtryk
• Større mulighed for vægtreduktion under behandling, end før behandling
• Behandlingen er oftest livslang.

Hvad kan du selv gøre?

• Vægtreduktion, hvis du er overvægtig.
• Undgå alkohol, da det forværrer din snorken og længden af dine vejrtrækningspauser.
• Rygestop, da det giver dårligere luftpassage gennem næsen.
• Bliv undersøgt af en Øre-næse-halslæge, hvis du har skæv næseskillevæg eller hvis luftpassagen
  gennem næsen er et problem for dig.
• Sov på siden.