Meretes kald rakte længere end kirkebænkene

Det lille kontor øverst oppe i tårn 4 i Sønderborg ligner de fleste kontorer på sygehuset. Bart og en smule klinisk med et skrivebord. Og dog. I vinduet står to forskellige udgaver af bibelen og to ens salmebøger.

Det er sygehuspræst Merete Leis kontor.

- Ja altså … jeg har ikke nået at gøre det til ”mit eget” endnu, siger Merete, men jeg er jo heller ikke ret meget her på kontoret, jeg er jo primært hos patienterne.

47-årige Merete Lei er oprindelig sønderjyde, men har i mange år været præst på Lolland. For 4 år siden flyttede hun sammen med sin mand til Dybbøl og herefter blev hun præst i Mariekirke i Sønderborg.

Men ... Merete følte at hendes kald gik ud over kirkebænkene og derfor søgte hun jobbet som sygehuspræst i Sønderborg og sammen med det et embede i den lille by Kværs.

Det er nu et år siden, at Merete begyndte som sygehuspræst. Et job, som hun længe havde drømt om. Faktisk siden hun læste til teolog, havde hun haft tanken om, at hun en dag gerne ville kunne tilbyde patienter en skulder at græde på, et øre til at lytte og ord til trøst.

Ikke fordi hun egentlig var klar over, hvad det indebar at være præst på et sygehus, men fordi det var noget hun altid havde haft lyst til. Lyst til at hjælpe folk igennem de kriser, som de slås med. Give dem støtte og hjælp i en svær periode af deres liv. 

- Det er vigtigt i en sådan periode af ens liv, at der er hjælp at hente.  Når spørgsmål om skyld og skam, kærlighed og tilgivelse og ”hvorfor mig” melder sig, så kan jeg være der, fortæller Merete. 

Kirken kommer ind på stuerne

Merete Lei er nu endelig ved at lande rigtigt i sit job på sygehuset i Sønderborg. Hun sidder ikke ofte på sit kontor, men er til gengæld hos de patienter, som har brug for det. Den store forskel på at være præst i en kirke og på et sygehus er, at normalt kommer menigheden til kirken, men i det her job kommer kirken til menigheden – og her er menigheden så enkelte personer.

Det er sygeplejerskerne, som formidler kontakten mellem patienterne og Merete Lei, oftest fordi patienterne ikke kender til – eller har tænkt over muligheden for at tale med en præst.

Og … Merete slår fast, at man skal absolut ikke - som mange tror - være døende for at få en samtale med sygehuspræsten.

Sygehuspræster er til rådighed for alle, og det er vigtigt at søge støtte, uanset hvor i sit sygdomsforløb man befinder sig, fortæller Merete. Hun håber, at flere patienter og deres pårørende vil opleve, at en samtale med en sygehuspræst kan gøre en forskel i den situation, de er i.

- Jeg kommer ikke med en sygeplejefaglig eller lægelig viden – men jeg kommer med mit kristne livsgrundlag ind i en verden, som er anderledes.

Jeg kan bruges der, hvor vi som mennesker står på kanten af livet, der hvor vi kigger ned i en afgrund, der hvor vi måske har fået en livstruende sygdom, der hvor man skal til at forholde sig til sit liv på en anden måde, fortæller Merete Lei.

- Vi er så bange for at gøre hinanden kede af det og derfor kan det være svært for pårørende at snakke om sygdom og død. Det kan vi præster. Du kan sige lige hvad du vil til mig og vi kan tale om lige hvad du vil. Du bestemmer. Det kan fx være noget i din fortid, der rumsterer, noget der plager dig, noget som du skal nå at tale om, inden du bliver for syg eller dør.   

Overrasket og ydmyg

Som præst kommer Merete Lei med en omsorg for det hele menneske. Hun er til rådighed for lige præcis dét, patienten eller den pårørende ønsker at tale om. Det kan være en lang og dyb samtale, eller det kan være en samtale uden ord, hvor Merete holder i hånd og bare er nærværende.

- Jeg kan ikke jo ikke forandre noget sygdomsmæssigt for folk, men jeg kan lytte og være tilstede, siger Merete. Sygdom kan være skræmmende og ensomt, uanset hvor alvorlig den er. Jeg er her for at lytte, være et livsvidne og minde folk om, at de ikke er alene

Når Merete er færdig med samtalen, tilbyder hun altid bøn og velsignelse som det sidste. Det tager de fleste imod.

- Der hvor ord ikke rækker, der tager ritualer over. Ritualer er stærke og ofte beder vi en bøn sammen og jeg lyser velsignelsen.

Merete Lei er rigtig glad for sit job som sygehuspræst, dog er hun blevet overrasket. Overrasket over hvor syge folk er, når de er på sygehuset. Merete er også blevet meget mere bevist om, hvor svært det er for de pårørende.  Hun er overrasket over folks evne til at holde modet oppe, trods sygdom og modgang. 

Selv er hun meget ydmyg over for sin rolle. Det at få lov til at komme så tæt på folk og at de deler deres tanker – på godt og ondt med hende, det har Merete stor respekt og ydmyghed overfor.

Hun håber, at patienterne fremover i højere grad vil række ud og benytte tilbuddet om en samtale med hende, for Merete Lei er ikke kun sygehuspræst; hun er en engageret sjæl, der gennem sit virke som præst, ønsker at  bringe trøst, støtte og håb til mennesker i deres mest svære perioder.

Få en snak med sygehuspræsten

På sygehuset i Sønderborg er det Merete Lei, som er præst. I Aabenraa er også ansat to sygehuspræster, Tine Baarts Andsager og Ann Bork Damsgaard.

Både patienter og pårørende kan komme til at tale med sygehuspræsterne. Hvis du har brug det, kan du henvende dig til personalet, som vil hjælpe dig med at få arrangeret kontakten.

Læs mere om mulighederne for at få en samtale med en af sygehuspræsterne