Sygehus Sønderjylland klæder udenlandske medarbejdere på til hverdagen – ét ord ad gangen

De små kort ligger på bordet foran læge Arndt Reese. Sproglærer Jane Christensen vælger et, og beder Arndt om at sige til en patient, at vedkommende skal sendes videre til skanning. Det gør han … på fejlfrit dansk.

Men sådan var det ikke for 8 måneder siden, da Arndt blev ansat på Sygehus Sønderjylland. Der kunne han hverken tale eller forstå ret meget dansk. Arndt er tysker og kommer oprindeligt fra Ruhr distriktet, nu bor han ved den dansk/tyske grænse.

Arndt har tidligere arbejdet som læge på et sygehus i Tyskland, men her var han ikke glad.

- Det tyske sygehussystem fungerer ikke så godt, så jeg overvejede så, at blive praktiserende læge, men det er akutmedicin, jeg brænder for, så jeg valgte at søge til Sygehus Sønderjylland i Danmark.

Det var faktisk Arndts kone, som foreslog det. Hun er selv fra Finland og det bedste bevis på, at man kan godt arbejde i et andet land og lære et nyt sprog.

1. august 2024 blev Arndt så ansat på Sygehus Sønderjylland.  Samtidig begyndte hans sprogundervisning. Tre måneder senere kunne han så meget dansk, at han kunne begynde, at se patienter på FAM.  Nu er Arndt ved at være i den sidste del af sin undervisning.

- Det der er vigtigt er, at jeg skal kommunicere med patienterne, siger han.

- Ja, du vil gerne kommunikere godt med patienterne, siger sproglærer Jane Bejder Christensen og smiler.

Dialekter og bløde D’er udfordrer 

Jane Bejder Christensen blev ansat på Sygehus Sønderjylland i oktober sidste år. Inden da underviste hun bl.a. i Rigspolitiet i politi-engelsk og afhøringsteknik og tidligere har hun også undervist i dansk hos Dansk Flygtningehjælp.  

Nu handler det så om sundhedspersonale på Sygehus Sønderjylland. Jane læste i sin tid selv til sygeplejerske, men forlod faget til fordel for sprog. Men alt det hun lærte dengang, kommer hende nu til gode i undervisningen.  Hun ved, hvad sundhedspersonalet snakker om, når der skal undervises i fagudtryk.

I dag er det lægen Arndt, der har ene-undervisning og dagens opgave er dansk grammatik.

- Tyskere har lettere ved at lære dansk, fortæller Jane Bejder. Deres sprogstamme er det samme som dansk. Men fx Indere -  de har virkelig svært ved det, for de har fx ikke samme rytme i sproget, som vi har i Danmark. 

Udfordringen for vores udenlandske medarbejdere er vores vokaler. Y, Æ, Ø, Å og så det bløde D. Forskellen mellem skrift og tale er også en udfordring, da der er forskel på, hvordan vi skriver og udtaler ordene.

Kaffestuesnak og kulturchok

Arndt kigger ned på kortene og trækker et nyt. Kortene som Jane bruger i undervisningen, er udviklet af en læge og en sproglærer på Sygehus Lillebælt. Trækker man et kort, er det ikke kun sprog og samtale, der er også kategorier om kultur og arbejdspladskultur.  ”Hvad snakker man om i kaffestuen”? ”Hvad gør man, når man har fødselsdag”?

Noget, som andre kulturer også har svært ved at forstå, er også den flade struktur, vi har her i landet. Et spørgsmål, som Jane ofte hører er: ”Hvorfor titulerer vi i Danmark ikke hinanden med titler .. fx Doktor?

- Her i Danmark er vi lidt uformelle og direkte. Det kan – i andre kulturer – faktisk opfattes som uhøfligt eller respektløst, siger Jane. Vi danskerne bruger også ironi og det er noget, det er rigtig svært for de udenlandske medarbejdere. 

Noget der også er svært, er dialekter. Især det sønderjyske, som personalet på Sygehus Sønderjylland ofte støder. Den gør det ikke nemmere.

- Jeg synes, det er nemmere at TALE dansk i forhold til at FORSTÅ det, siger Arndt Reese. Især de mange dialekter er svære. 

Fordi det er så svært, bruger Jane også tid i undervisningen på at lære kursisterne enkelte sønderjyske udtryk og når det lykkedes dem at bruge et sønderjyske ord ude hos patienten, bliver de meget stolte, fortæller Jane.

-  En af mine udenlandske kursister havde givet en patient hjemmesko på med ordene: ”Her er dine pusser”. Patienten blev så glad. Det sønderjyske giver en samhørighed på trods af forskellig herkomst. 

Fra klasseværelse til klinik

Jane Bejder er glad for sit arbejde som sygehusets sproglærer. Hun føler sig privilegeret, at kunne hjælpe med så vigtig en udvikling. Dét at undervisningen kan omsættes fra dag til dag ude på afdelingerne, har en stor værdi. Fx har Jane været med Arndt på arbejde på FAM og selv konstateret, hvad det er, han har brug for. Det tager de så fat i og straks tager han det i brug – og det fungerer.  

-  Alle mine kursister er super motiveret.  De vil jo gerne lære sproget hurtigt, så de kan komme ud i klinikken til patienterne og arbejde. 

Og kontakten med patienterne er da også det, Arndt sætter mest pris på.

- Mine patienter er så høflige.  De forstår godt, hvad jeg siger - men hvis de kan se, at der er et ord eller en sætning jeg har svært ved, så spørger de ofte, om vi skal tage det på tysk, griner han.  

Arndt håber, at han snart kan afslutte sin sprogundervisning og bestå sin prøve i Dansk 3, for foran ham ligger en anden drøm. Til efteråret begynder han sin uddannelse som speciallæge i akutmedicin – på dansk.