Det er sidst på eftermiddagen og Laila er lige mødt ind i Køkkenet i Sønderborg. Fem timers arbejde venter forude. Hun serverer en kop kaffe i Restauranten og tager imod en bestilling ved disken og går derefter ud bagved og laver bakker klar til patienternes aftensmad. Hendes vagt i dag er fra 15.30 til 20.30.      

Når vagten er slut, har 56-årige Laila 7 timer tilbage af hele sin arbejdsuge. Laila er nemlig fleksjobber og arbejder 12 timer om ugen.

Laila er oprindelig uddannet køkkenassistent og senere økonoma – så at arbejde i et køkken er ikke fremmed for hende. I 2001 arbejder hun som overøkonomaassistent på sygehuset i Sønderborg, hvor hun på et tidspunkt bliver sygemeldt med stress og erkender, at det er tid til at skifte spor. Hun begynder derefter i en pædagogisk stilling på et botilbud.

I 2008 falder Laila ned af en trappe.

- Her starter 10 år med nedturer, fortæller Laila, som dengang bare var 40 år gammel.

Faldet udløser bl.a. en halvsiddet lammelser sammen med andre symptomer. Laila har slået hovedet og først 4.5 år senere er hun udredt. Hun lider bl.a. af ekstrem træthed og hendes ordforåd og hukommelse er ændret. Hendes mén er både kognitive og fysiske.

Laila bliver tilbudt et fleksjob – men ikke uden kamp.

-  Jeg kæmpede for at blive fleksjobber - frem for pensionist. Jeg havde set alt for mange, der bare blev ”placeret” på førtidspension og opgivet af systemet. De følte sig ensomme og havde følelsen af ikke at være god nok. Det ville jeg absolut ikke og det gav mig kræfterne til at kæmpe for et fleksjob, fortæller hun.

Tilbage i køkkenet

En dag i 2018 er Laila, som pårørende, på besøg på sygehuset i Sønderborg, hvor hun ser, at man i restauranten har fået et menukort, hvor patienter selv kan bestille mad, som på en restaurant. Det var en idé, som Laila selv var med til at udvikle på, da hun i sin tid var ansat.

Da hun står der i Restauranten på sygehuset i Sønderborg, kan hun mærke, at hun savner det. Kort tid efter tager hun kontakt til køkkenlederen for at spørge, om de kan bruge hende – denne gang som fleksjobber. Det kan de.

Laila bliver ansat i fast aftenvagt sammen med de unge mennesker, som Køkkenet har ansat om eftermiddagen/aftenen i studiejobs. Til december har Laila været ansat som fleksjobber i 6 år.

Det er et samfundsansvar

Laila Mandau er ikke den eneste fleksjobber. Hun er dog den eneste, der selv har henvendt sig, for normalt går det gennem kommunen. På Sygehus Sønderjylland er der lige nu ansat 56 i fleksjob. Køkkenet har ni af dem. Syv i Køkkenet i Aabenraa og to i Sønderborg. 

I Køkkenet i Sønderborg arbejder Laila sammen med sygehusets mange unge, som har studiejob. Køkkenet har brug for ekstra hænder i spidsbelastningerne, og derfor ansætter de ofte unge i studiejobs, som er interesseret i få timer. Lige så få timer, som fx en fleksjobber kan arbejde.

Vores gevinst er, at fleksjobbere ofte er modne mennesker, som har noget erfaring. De unge arbejder her kun kort tid og de har et andet fokus. Fleksjobbere er mere stabil arbejdskraft, fortæller Mette Strüssmann, som er souschef i Køkkenet, Sønderborg.

- Vi er meget glade for vores fleksjobbere. De kommer gennem kommunen og har en prøvetid på 3 måneder. Selvfølgelig er der nogen indimellem, som ikke kan holde til at være her, men selvom det går skidt, så er det på sin plads, at de får en chance. Som offentlig arbejdsplads er det vigtigt, at vi kan rumme alle mennesker. Jeg vil ønske, at hvis jeg selv kommer i den situation, så er der nogen der griber mig, siger Mette Strüssmann. 

I Køkkenet har fleksjobberne samme vilkår som de fuldtidsansatte medarbejdere. Fx har de også MUS-samtaler – noget som har været vigtigt for Laila Mandau:

- Det betyder, at jeg bliver set som en ”almindelig” medarbejder. Det betyder rigtig meget. Jeg vil ikke ses på som værende sølle. Først da jeg blev tilbudt en MUS-samtale, følte jeg mig som ”rigtig ansat”.  

Laila vil gerne arbejde så mange timer som muligt, bare for at føle sig ”normal”. Men det har en pris. For når hun kommer hjem, er hun træt. Men Laila vil gerne være træt, for det er det hele værd, siger hun.

- Jeg har brug for meget hvile og bruger også meget tid på træning. Det er faktisk ”mit job” nu. Men at jeg også kan holde til at arbejde på sygehuset - det er livskvalitet for mig. Det at jeg stadig kan bruge min faglighed, det giver stor værdi. 

Det er ikke synd for mig

Laila arbejder lige nu 12 timer om ugen og det tal kan ændres med tiden. Det foregår i samarbejde med kommunen, som souschef Mette Strüssmann også er i dialog med, når Køkkenet får tilbudt nye flexjobbere.

- Jo bedre man er til at ”spille bold” op ad kommunen, jo bedre er de til at tilbyde arbejdskraft, som passer ind i din virksomhed. Der går meget kvalificeret arbejdskraft rundt derude, så som arbejdsplads er det bare at springe ud i det, opfordrer hun.

Lailas Mandaus vagt i Restauranten er nu godt i gang. Vi nærmer os spisetid. Laila svarer på spørgsmål fra de unge, mens hun gør bakker klar. Der bliver grinet lidt, og man kan mærke, at de hygger sig. Lige om lidt skal Laila rundt med madbakker til patienterne – en rolle, hun selv kender alt for godt. 

- Der er mange årsager til at man er i fleksjob. Det kan være fysisk eller psykisk. Jeg er meget åben omkring det, for det er vigtigt for mig at fortælle folk, at man altså ikke er dum, fordi man er i et fleksjob. Det er der mange, der tror. At være i fleksjob er ikke synd for mig – det er en gave, slutter Laila.