Digital velkomst på FAM
Når man fremover bliver indlagt på Fælles Akut Modtagelsen på Sygehus Sønderjylland, kan man finde alle oplysninger om afdelingen på en QR kode og en TV skærm på stuen,
Når man fremover bliver indlagt på FAM, vil man på stuen blive mødt af en tændt tv skærm, som byder en velkommen. På skærmen kan man finde nyttige informationer om afdelingen og sygehuset.
På Akutafdelingen har de for nylig fået en velkomst med informationer om afdelingen op på de tv skærme, som hænger på alle stuer. Tidligere havde de store informationsplancher hængende på stuerne, men personalet oplevede ofte at folk overså den, at teksten var for svær at læse eller at planchen faldt ned. Det affødte en masse spørgsmål fra patienter til personale. Desuden var det meget omstændeligt, når den skulle opdateres med nye informationer.
Som noget nyt, har man derfor på FAM nu lagt alle informationerne ind på den tv skærm, som i forvejen hænger på alle stuerne. Her bliver man nu som patient budt velkommen og samtidig får man de informationer, som man skal bruge omkring stuegang, mad, besøg osv.
Personalet hjælper
Når patienten kommer ind på stuen, tænder personalet for skærmen og beder patienten læse det og hvis der så er spørgsmål, kan personalet efterfølgende hjælpe.
- Det er også langt nemmere for os, siger sygeplejerske og projektleder Rikke Lyngholm. Vi er nu sikre på, at patienterne får alle de informationer, de skal have, når de bliver indlagt her på afdelingen. Samtidig sparer vi en passe papir og noget tid. Så alle er rigtig glade for det. Hvis vi har patienter, som ikke kan bruge det, så får de naturligvis informationerne på en anden måde, slutter hun.
QR koder på bordene
Samtidig fik afdelingen også en QR kode på alle sengeborde, så patienterne - liggende i sengen – kan skanne den og få samme info, som står på skærmene – og mere til. Her bliver patienter nemlig ledt ind på hjemmesiden, hvor de så kan forstørre teksten, gemme den eller sende den til andre via deres telefon.
Patienter, og især pårørende, har taget godt i mod det nye tiltag. Da de fleste mennesker alligevel har en smartphone eller en Ipad, er det også meget nemmere end at læse udleverede pjecer, da man på telefonen fx kan forstørre teksten, fortæller projektleder Rikke Lyngholm.
- De fleste er alligevel vant til, at det er på telefonen man finder sine informationer, så folk har taget rigtig godt imod det, siger Rikke Lyngholm.
Hvis vi har patienter, som ikke kan bruge det, så får de naturligvis informationerne på en anden måde, slutter hun.
Patienter, og især pårørende, har taget godt i mod det nye tiltag. Da de fleste mennesker alligevel har en smartphone eller en Ipad, er det også meget nemmere end at læse udleverede pjecer, da man på telefonen fx kan forstørre teksten, fortæller Rikke Lyngholm.
- De fleste er alligevel vant til, at det er på telefonen man finder sine informationer, så folk har taget rigtig godt imod det, slutter hun.