Medicinske Sygdomme går nye veje med WHO’s anbefalinger

I mange år har sundhedsvæsenet ladet sig inspirere af industrien. Herfra har man fx hentet metoder som kerneårsagsanalyser, lean og retningslinjer.

- Vi har længe brugt metoder fra industrien og det virker i mange sammenhænge. Men sundhedsvæsenet er ofte mere komplekst end fx en fabrik, siger Cheflæge Frans Brandt Kristensen.

Mennesker er ikke ens – og hverdagen er uforudsigelig

På et sygehus er ingen dage ens. Én dag er der mange patienter. En anden dag er der sygdom blandt personalet. Patienter dukker op med uventede symptomer. Pårørende kan reagere uforudsigeligt eller der landet nye krav fra regionen. Det er virkeligheden. 

På en fabrik er det vigtigt, at hvert produkt bliver præcis ens hver gang. Men på et sygehus er det anderledes. 

- Her er det ikke nok kun at kigge på, om ”samlebåndet” kører, og om retningslinjerne bliver fulgt. Vi skal kunne tilpasse os og give rum til at bruge vores faglighed, når situationen kræver det, forklarer Cheflæge Frans Brandt Kristensen.

Derfor bruger afdelingen nu WHO’s anbefalinger. I deres globale plan for patientsikkerhed fra 2021 foreslår WHO en ny tilgang: Sundhedsvæsenet skal være mere proaktivt og lære at tilpasse sig – ikke bare arbejde med fejl og kerneårsager, men også se på, hvad der skaber succes.

Fire nøglepunkter for en robust afdeling

WHO peger på fire områder, der skal være i fokus:

• At holde øje med, hvordan arbejdet fungerer og udvikler sig
• At forudse problemer og muligheder, før de opstår
• At kunne reagere, når ting ændrer sig
• At lære af både det, der gik godt – og det, der gik skævt

Hos Medicinske Sygdomme er disse principper allerede i spil. For eksempel er arbejdsgangene i ambulatorierne blevet ændret, så medarbejderne får færre forstyrrelser og lettere kan hjælpe hinanden – uden at det går ud over dagens program.

Også morgenmøderne er blevet ændret. Før blev de brugt til planlægning. I dag er de i højere grad et forum for faglig læring og strategi.

– Det giver mere mening og værdi. Vi bliver klogere sammen og er bedre rustet til at håndtere nye udfordringer, siger Cheflæge Frans Brandt Kristensen.

Medarbejderen i centrum

En vigtig del af det nye arbejde handler også om at give personalet mere ansvar og frihed til at vurdere situationer. Et eksempel kunne være, at en læge i Akutmodtagelsen ikke skriver journal med det samme – men venter, for i stedet at tage sig af flere akutte patienter. Her er så ikke tale om en fejl – men om en faglig prioritering i en travl hverdag. 

En ny måde at tænke drift og kvalitet på

Ved at tænke mere fleksibelt og lytte til medarbejdernes erfaringer, har afdelingen allerede opnået bedre ressourceudnyttelse og mere overskud i hverdagen, som kommer både patienter og personale til gode.

– Vi tror på, at det her er en fremtidssikret måde at drive sygehus på – som en levende organisation, der hele tiden tilpasser sig. Det er det, vi er i gang med – og med WHOs anbefalinger skaber vi hermed et fundament for også at kunne arbejde videre med sundhedsreformen, slutter Cheflæge Frans Brandt Kristensen.