Socialrådgiver
Vi tilbyder hjælp fra vores socialrådgiver.
Tal med din sygeplejerske eller læge hvis du har brug for hjælp fra socialrådgiver
I forbindelse med alvorlig sygdom kan der opstå mange spørgsmål og problemer af social og økonomisk art, som kan give mange spekulationer og have økonomiske konsekvenser.
I kræftambulatoriet er der tilknyttet en socialrådgiver, som personalet kan henvise dig til, hvis du får brug for det.
Støtten fra socialrådgiveren tilpasses den enkeltes behov for støtte. Nedenfor er eksempler på, hvad socialrådgiveren kan hjælpe dig med
Personer som er tilknyttet arbejdsmarkedet:
- Afklaring af hvilke forsørgelsesgrundlag den enkelte patient har
- Skal forsørgelsesgrundlaget ændres i forbindelse med sygdom og hvilken økonomisk betydning har det
- Information om regelsæt for de forskellige former for forsørgelsesgrundlag
- Støtte omkring kontakt til kommune og andre relevante myndigheder
Overblik og afklaring af hvilke pensionsordninger/arbejdsmarkedspensioner den enkelte patient har:
- Arbejdsmarkedspension er en pension lønmodtagere indbetaler til gennem jobbet.
- Sum ved kritisk sygdom
- Løbende dækninger ved tab af erhvervsevne
- Dødsfaldsdækning, begunstigelse
Andre støttemuligheder:
- Tillæg til folkepension
- Boligstøtte
- Enkeltydelser
- Legater
- Handicapkørsel/ parkeringsskilt
- Formidle viden om forskellige former for orlov til pårørende
- Pasningsorlov
- Plejeorlov
Afklaring af boligsituationen:
- Behov for en anden bolig i forbindelse med sygdommen.
Familiemæssige forhold:
- Ægteskab/samliv.
- Orientere om økonomiske ændringer ved et dødsfald
- Arv/testamente
- Fuldmagter