Sygeplejerske i IT-afdelingen

Marianne Menzer bliver ofte spurgt, om ikke hun savner patienterne. Svaret er nej, for hun er ikke i tvivl om, at hun også skaber værdi for dem, med det hun laver nu.

For tre år siden blev Marianne involveret i udvælgelsen af et nyt elektronisk patientsystem i kraft af sin daværende stilling som sygeplejerske på intensivafdelingen på Sygehus Sønderjylland. I knap 30 år havde hun været sygeplejerske, men hun fandt arbejdet med IT-systemet så spændende, at hun kort tid efter valgte at søge en stilling i IT-afdelingen – og fik den.

Det betyder, at Marianne nu hjælper kollegerne i de kliniske afdelinger med at bruge IT-systemerne rigtigt.

”Det er ikke altid lige let for klinikerne fx at dokumentere rigtigt i systemerne. Men så kommer jeg ud og hjælper dem med at forstå, hvorfor systemet gør, som det gør, og hvordan de skal bruge det.” Forklarer Marianne.

Da hun blev uddannet som sygeplejerske i 1989, foregik dokumentation på papirsedler. Dagvagten noterede med blå kuglepen, aftenvagten noterede med grønt, og nattevagten brugte rødt. Der kunne let opstå fejl, og nogle gange var det heller ikke helt let at læse kollegernes kragetæer.

Nogle syntes det var skræmmende, da papir og kulørt blæk blev skiftet ud med elektroniske systemer, men ikke Marianne. Hun syntes dokumentation var interessant, og hun forstod, hvordan korrekt dokumentation er med til at sikre høj kvalitet i behandlingen og plejen af patienterne.

Hun syntes også, at udviklingen indenfor feltet var spændende. Interessen har fulgt hende siden, og fordi hun kan se sammenhængen mellem dokumentation og pleje, føler hun sig stadig tæt på patienterne på trods af, at hun ikke længere har den direkte kontakt med dem.

”Jeg er sygeplejerske i hjertet, og jeg udfører mit arbejde med tanke på patienterne, og på at de skal have den bedst mulige behandling og pleje,” fortæller hun og fortsætter: ”Og så har jeg den fordel, at jeg forstår, hvordan virkeligheden ser ud ude i afdelingerne, fordi jeg selv har været der. Nogle gange virker systemerne ikke, eller retningslinjerne er uforståelige, og der skal gøres noget som der ikke altid er tid til. Det kan jeg være med til at gøre noget ved.”