

Sygehus Sønderjylland har aktiviteter i Aabenraa, Sønderborg og Tønder og et optageområde på ca. 228.000 indbyggere.
Organisation og personale
Organisatorisk er sygehuset struktureret i 21 afdelinger - kliniske afdelinger, kliniske serviceafdelinger og serviceafdelinger - med tilhørende ambulatorier og sengeafsnit. Derudover er der en række stabsafdelinger - Kvalitet, HR og Økonomi og Planlægning - samt en IT-afdeling, afdelingen for sygehusbyggerig i Aabenraa og Sønderborg” og Lærings- og Forskningshuset.
På Sygehus Sønderjylland er der ansat omkring 3000 medarbejdere svarende til ca. 2550 fuldtidsstillinger.
Se sygehusets afdelinger og afsnit under punktet "Organisation".
Økonomi
Sygehus Sønderjylland havde i 2018 en omsætning på 1,9 mia. kr, fordelt på knap 1,4 mia. kr. på personale og 0,5 mia. kr. på øvrig drift.
Aktivitet
Sygehus Sønderjylland havde i 2018 en aktivitet på lige under 1/2 mio. patienter fordelt på ambulante besøg og indlæggelser:
Sygehusudskrivninger (indlæggelser): 45.860
Af de ambulante besøg havde skadestuen i Aabenraa og skadeklinikkerne i Sønderborg og Tønder følgende besøg:
Skadestue: 26.439
Skadeklinikker: 9.306
Antallet af fødsler på Sygehus Sønderjylland i 2018 var 1.756.
Antal senge
Ved udgangen af 2018 havde Sygehus Sønderjylland 346 senge fordelt på matriklerne i Aabenraa og Sønderborg.
Se også nøgletal for det fremtidige Sygehus Sønderjylland
>> Nøgletal for fremtidens Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15 | 6200 Aabenraa | Tlf. 79 97 00 00 | shs.kontakt@rsyd.dk