Forsker vil ændre på social ulighed i udredning og diagnosticering af kræft

Frans Brandt Kristensen fik en morgen en patient præsenteret, som var blevet modtaget på Medicinsk Modtagelse - den afdeling, hvor Frans Brandt er cheflæge. Patienten viste sig, at have en avanceret kræftsygdom. Patienten havde ikke tidligere været set for sine smerter eller symptomer – hverken hos egen læge eller på sygehuset. Det undrede Frans. At en patient, med sådan en kræftsygdom, endnu ikke havde været i kontakt med sundhedsvæsenet.

For … Det var ikke første gang han oplevede den situation - og det er nok heller ikke sidste – eller…måske er det snart sidste gang. For nu vil Frans og hans forskerteam, sætte fokus på at finde ud af, om der kan fokuseres mere på, om de kendte kræftpakker kan nå ud til endnu flere patienter.

Forskning skal afgøre, hvem patienterne er

Kræft er en af de førende dødsårsager i Danmark. Hvert år diagnosticeres omkring 40.000 danskere med kræft.

Tidlig opsporing og diagnose er afgørende for prognosen. Derfor findes der screeningsprogrammer og etablerede kræftpakker, som skal sikre at patienten hurtigt kan få be -eller afkræftet mistanken om en kræftsygdom, de skal sikre høj kvalitet og sørge for at man undgår unødig ventetid i både udrednings- og behandlingsforløbet.

På trods af det, er der stadig en stor del, som bliver diagnosticeret for sent uden om disse systemer. Det er cirka hver fjerde kræftpatient, som opspores eller udredes på en anden måde. Man ved endnu ikke hvorfor.

- Årsagen til, at disse patienter ikke bliver udredt via de etablerede kræftudredningsspor kan skyldes patienternes viden såvel som sundhedssystemets indretning. Måske har patienterne ikke henvendt sig til sundhedssystemet ellers har patientens symptomer ikke foranlediget udredning hos sundhedsprofessionelle”, fortæller Frans Brandt.

Frans fortæller også, at man selvfølgelig har en formodning om, hvem de her patienter er, men at man jo ikke ved det. Hypotesen er, at det er de klassiske parameter: mand, enlig, lav socialklasse, og høj *komorbiditet (*sameksistens af flere forskellige diagnoser) særligt inden for psykiske sygdomme.

- Vi ved jo ikke om den tese holder. Derfor er det faktisk en del af forskningen at karakterisere den her gruppe af mennesker nærmere.

Efter etableringen af det såkaldte Diagnostiske Center tilknyttet afdelingen for Medicinsk Modtagelse har Frans fået mere fokus på den her type patienter, som af en eller anden grund ikke bliver fanget af sundhedssystemet og hjulpet i tide. De tragiske forløb fylder en betydelig del af den kliniske hverdag, og det har bidraget til ideen om at forske netop på det område, fortæller Frans Brandt.

- Vi bruger mange ressourcer på pakkeforløb i f.eks. lungecancerudredningen og det vækker naturligvis en nysgerrighed, om vi kunne være fokuserede, så disse indsatser kom endnu flere patienter til gode. Som det er nu, er der social ulighed i udredning og diagnosticering af kræft. Det vil vi lave om på.

Som forskningsleder er Frans Brandt også interesseret i at udbygge forskningssamarbejdet mellem Medicinsk Forskningsenhed og andre forskningsmiljøer, da det her projekt både involverer forskning inden for medicin, almen medicin og befolkningssundhed, hvilket giver en enestående mulighed for vidensdeling og erfaring.

Penge til projektet forpligter

Modtagelsen af forskningsmidler fra regionen betyder meget for Frans Brandt.

- Det er en kæmpe anerkendelse, der forpligter og giver mig blod på tanden til at gå videre med projektet.

Projektet forventes at gå i gang med de første opstartsmøder efter sommerferien, og vil strække sig over en periode på 3 år. Frans Brandt Kristensen glæder sig til at komme i gang og sammen med sit team håber han, at resultaterne af arbejdet vil bidrage til forbedret kræftdiagnose - og behandling til alle samfundsgrupper i fremtiden.