Om Intensiv
Information om intensiv overvågning, behandling og pleje
Informationer om intensiv
Information om besøg på Intensiv
-
Som patient på Intensiv kan man modtage besøg.
-
Det er vigtigt for patienter, at deres kære kan være i nærheden.
-
Besøg aftales med den sygeplejerske, som passer patienten.
-
Besøg kan aftales til stort set hele dagen, bortset fra kl. 12.00 - 14.30, hvor patienterne har fri fra stuegang, fysioterapi, laboratorieprøver, personlig pleje og mobilisering. Disse to timer er den eneste stund på dagen, hvor der er mulighed for et hvil, så der foreslår vi, at de pårørende også tager hjem og hviler sig.
-
Patienter, der er indlagt på sygehuset har brug for toiletsager, hjemmesko og morgenkåbe. Vi beder om, at de pårørende medbringer dette hurtigst muligt.
-
På Intensiv kan vi i nogle tilfælde tilbyde mulighed for overnatning.
-
Når man skal finde Intensiv, kan man benytte vejviseren på forsiden af Sygehusets internet eller spørge i informationen i Sygehusets forhal.
-
Ved døren til Intensiv hænger en telefon, der fungerer som dørklokke. Løft røret og du er i kontakt med den koordinerende sygeplejerske på intensiv.
-
Patienter kan modtage afskårne blomster i begrænset mængde.
-
Mobiltelefon må benyttes.
Faktuel information om Intensiv
På intensiv behandles patienter, som har brug for intensiv overvågning, pleje og behandling.
Intensiv er en højteknologisk afdeling bemandet med speciallæger og mange specialuddannede sygeplejersker.
Patienten tilses endvidere af læger fra den stamafdeling, som patienten hører til.
Patienter som indlægges på intensiv er kritisk syge, f.eks. med påvirket kredsløb og vejrtrækning.
Fysiske rammer
Intensiv ligger på to matrikler - Sønderborg og Aabenraa - de er udstyret med respiratorer og andet teknisk udstyr til behandling og overvågning.
Alle sengestuer er enestuer.
Intensiv er normeret til 8 patienter i Aabenraa og 4 i Sønderborg.
Samtaler
Som patient skal man give samtykke til behandling, såfremt man er i stand til det.
Personalet har tavshedspligt, og kan ikke udtale sig om patienterne til hvem som helst.
Patienten skal give samtykke til, at personalet må udtale sig, og det er derfor nødvendigt, at patienten udvælger en kontaktperson, som kan være den, der formidler til resten af familien og omgangskredsen.
Hvis patienten ikke er i stand til at udvælge sin kontaktperson, udvælger familien den person, man mener, patienten selv ville have valgt.
Patienten kan sammen med sine nærmeste få en samtale med en eller flere læger. Patienten vælger, hvem disse pårørende skal være, og hvis patienten ikke selv er i stand til at give udtryk for det, er det patientens absolut nærmeste, der samlet deltager til den samme lægesamtale.
Skal du være vikar på Intensiv, tryk her
Intensiv
Intensiv - Aabenraa
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
79 97 43 30
Mere information:
Koordinator kan kontaktes døgnet rundt.
Links
Intensiv - Sønderborg
Sydvang 1, 6400 Sønderborg
79 97 44 02
Mere information:
Koordinatoren kan kontaktes døgnet rundt.