Zink, stofk., P-

Det er et livsnødvendigt grundstof, der indgår som prostetisk gruppe i ca. 100 enzymer. Det har bl.a. betydning for sårheling og anden cellevækst.

Forhøjede værdier ses ved forgiftning f.eks. som følge af erhvervsmæssig udsættelse for zinkdampe eller indtagelse af zinksalte.

Nedsatte værdier ses ved moderat til svær zinkmangel. Koncentrationen svinger med albuminkoncentrationen, idet albumin er det vigtigste bindingsprotein. Febrilia, fysiologisk stress eks. postoperativt, inflammation, graviditet og corticosteroidbehandling nedsætter P—Zink; stofk.

Ved uræmi er P—Zink; stofk. ofte lav, men vævsdepoter normale. Ved enteral og parenteral ernæring, længerevarende kritisk sygdom, udbredte forbrændinger, kronisk diarré og nefrotisk syndrom kan zinkmangel udvikles.

Ernæringsbetinget zinkmangel er sjælden i Danmark, men kan evt. sjældent optræde hos børn og gravide.