67-årige Jette er blevet brobygger hos Lægevagten på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa

Klokken er 17.30 en tirsdag i juni sidst på eftermiddagen. I lægevagtens venteværelse sidder en del patienter og venter. En lille dreng græder hjerteskærende, mens han venter på at komme ind. Lægen går ud og ind med jævne mellemrum, for at hente de næste patienter ind.

Den lille drengs gråd tager til, mens brobygger Jette Christiansen kommer ud på gangen.

-  Bare rolig, siger hun. Ingen grund til panik. Hans far er hos ham og jeg har lige haft ham inde.

Jette Christiansen er ikke læge. Men hun har alligevel lige tilset den lille dreng. Jette er sosu-assistent og brobygger.

- Jeg bygger altså ikke broer, griner Jette.

Men det gør hun faktisk lidt. Bro mellem patienter og læge. For når patienterne kommer til lægevagten, er det Jette - eller en af de andre brobyggere - de møder.

Jette måler fx patienternes blodtryk og blodsukker, poder et sår eller laver en urinprøve, eller laver en CRP (måler betændelsestilstand) alt efter hvad der er brug for, inden patienten skal tilses af lægen. Små ting, som gør en stor forskel, fordi det fjerner noget af presset fra lægen. Det betyder, at han kan hjælpe patienterne hurtigere og dermed kan flere patienter komme til. Sådan har det været længe.

Flere brobyggere ansat

Fra 1. juni - som noget nyt -  er brobyggerne nu tilstede i lægevagten, mange flere timer end de har været tidligere.

De tager nu imod patienter dagligt fra 16-23 og i weekenden fra 8-23. Det blev besluttet i januar, som en del af den nye vagtlægeordning. Tidligere var der kun brobyggere fra 10-16 i weekenderne og i hverdagen fra 17-22.

Det betyder, at Sygehus Sønderjylland har været ude for at rekruttere folk til brobyggerfunktionen. Personalet hører under FAM, så chefsygeplejerske Helle Overgaard har skullet finde en håndfuld medarbejdere til at varetage funktionen i Aabenraa.

- Det er primært sosu-assistenter og sygeplejerskestuderende, vi har inde som brobyggere, fortæller hun. Brobyggerne får et studierelevant job under deres uddannelse, hvor de lærer om kulturen her på sygehuset og om samarbejdet - og måske er vi endda så heldige, at de så vender tilbage til os, når de er færdiguddannet og skal ud og søge job. En af vores fastansatte sygeplejersker på FAM, startede faktisk her på sygehuset som brobygger, fortæller chefsygeplejerske, Helle Overgaard.

Brobyggere hele ugen i Aabenraa

På en kontor ved Lægevagten i Aabenraa sidder oversygeplejerske Anne Vogt. Det er hende, som har ansvaret for - og kontakten til – brobyggerne. Men… det er nu en flok ret selvkørende og dygtige damer, som egentlig mest klarer sig selv, siger hun. 

Brobyggerne hjælper primært til i Lægevagten, men hvis der er en mere rolig stund, så går de på skadestuen og hjælper til, hvis der mangler hænder der. På skadestuen kan de hjælpe ved at dele saft ud og ikke mindst snakke lidt med ventende patienter, så de ikke føler sig helt efterladt i ventetiden.

Oversygeplejerske Anne Vogt er glad for den nye ordning, fordi det kommer patienterne til gode. Det skulle gerne lette og forkorte tiden hos Lægevagten, især i weekenden, da brobyggernes tilstedeværelse her, er kraftig udvidet.

- Før havde weekendens brobygger det helt dårligt med at gå hjem kl 16, ved arbejdstids ophør, fordi hun kunne se, at der var rigtig travlt hos Lægevagten på det tidspunkt. Nu er hele lægevagtens åbningstid også dækket ind af brobyggere. Det vil kunne mærkes, siger Anne Vogt.   

Brobyggerne varetager altså de opgaver, som mange sygeplejesker eller sekretærer i en lægepraksis har. Foretager de små forundersøgelser og hjælper til i venteværelset, hvis nogen har brug for hjælp der.  I lægevagten kommer også mange psykisk sårbare eller psykiatriske patienter og her kan brobyggeren virkelig gøre en forskel, da vedkommende oftest har bedre tid til at lytte og give lidt omsorg. De er en form for serviceorgan, konstaterer oversygeplejerske på FAM, Anne Vogt.  

Jette vil ikke være pensionist

I lægevagten i Aabenraa tager Jette endnu en patient ind denne solrige eftermiddag. Jette mødte kl 16 og har fri kl 23. Hun kan god lide aftenvagterne – især i weekenden, for så har man lige et overlap med dagvagten og kan få sig en snak om patienterne.

Jette har hele sit liv arbejdet med patienter, primært i psykiatrien som plejer. Da hun blev 57 år besluttede hun sig for at tage en sosu-assistent uddannelse, og gik på skole med ”alle de unge”, som hun siger.

- De kunne hjælpe mig med alt det hersens IT, men når det virkelig brændte på med de praktiske opgaver og patienter, så kunne de unge godt finde hen til den gamle her, siger hun og peger på sig selv med et lille grin.

Jette er 67 år og kunne sagtens sidde hjemme og nyde livet som pensionist, men det dør man af, siger hun.  Hun har prøvet. Jette stoppede nemlig på arbejdsmarkedet fordi hun dengang synes at det gik for stærkt, hun skulle lave halvanden mands arbejde. Derefter gik hun hjemme ét år på efterløn og derefter 4 måneder som pensionist, men det var for kedeligt, selvom Jette også flere gange om ugen har en del frivilligt arbejde. Så hun søgte jobbet som brobygger på sygehuset i Aabenraa.   

- Altså jeg synes jo godt, at jeg kunne gøre gavn her og branchen mangler folk. Jeg kunne mærke, at jeg havde lyst. Nu har jeg fast 16 timer om ugen plus det løse.

Jette har kun været uddannet assistent i 8 år, så hun synes heller ikke, at hun var færdig med at bruge alt det, hun havde lært. Det kommer nu patienterne i Lægevagten i Aabenraa til gode.

- Jeg er glad for det her arbejde, siger hun. Jeg kører gerne fra Haderslev, hvor jeg bor. Det, at jeg kan mærke, at der er nogen, der har brug for mig - det er det bedste, siger Jette Christiansen, som indtil videre har sat sig for, at hun gerne vil være brobygger, indtil hun om 2.5 år bliver 70.

Så må vi se til den tid, hvad fremtiden bringer, slutter hun, mens hun går i venteværelset, for at kalde endnu en patient ind.