Skip til primært indhold

LUP - Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser i kontakten med en sygehusafdeling.

Besøger du et af regionens sygehuse, så modtager du måske et spørgeskema med digital post eller almindelig post efter dit besøg. Vi håber, at du vil besvare spørgeskemaet. 

Lad dine erfaringer komme andre til gode

Din oplevelse som patient eller pårørende er værdifuld for os - og det kan komme andre patienter og pårørende til gavn, at du fortæller os om dine oplevelser. Derfor håber vi, du vil hjælpe os ved at besvare det spørgeskema, du måske får efter du har besøgt Sygehus Sønderjylland.

Som patient har du en unik viden om, hvordan det er at være patient eller pårørende. Du ved, hvad der er vigtigt for dig, og du kan besvare spørgsmål om, hvad du synes, der fungerer godt, og hvad du ønsker, der kunne laves om.

Dine erfaringer hjælper os med at forbedre kvaliteten på vores sygehuse, og måden vi kommunikerer på. Derfor har vi brug for så mange input og ærlige meninger som muligt.
Det er Danmarks fem regioner, der står bag undersøgelsen.

LUP (Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser) er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser i kontakten med en sygehusafdeling eller et ambulatorium, der gennemføres hvert år.

LUP gennemføres af Center for Patientinddragelse (CPI), hvor over 400.000 patienter i 2022 har givet feedback på deres indlæggelse eller ambulante besøg.

Undersøgelsen giver landets regioner, sygehuse og afdelinger mulighed for at få systematisk patientfeedback.

LUP har været gennemført gennem flere år, og det er muligt at tilgå rapporterne på CPI's hjemmeside.

Fra november 2021 er LUP overgået til at være løbende månedlige målinger i stedet årlige målinger. 

 

APPFWU01V