Der findes ingen uddannelse til operationssygeplejerske – Sygehus Sønderjylland har nu lavet sin egen

I Danmark findes der ikke en specifik uddannelse til operationssygeplejerske. Skæver man til landene omkring os, ser det helt anerledes ud. Faktisk er Danmark det eneste land med den tilgang til operationssygeplejersker. Derfor har kompetenceudvikling i årevis foregået som sidemandsoplæring. Det betyder, at tilgangen har været mere individuel, og at kompetenceudviklingen har varieret fra sygehus til sygehus. Det har man nu gjort op med på Sygehus Sønderjylland.

På dagkirurgisk afdeling har de sat kompetenceudviklingen i system, og nu kommer alle operationssygeplejersker igennem alle 8 såkaldte nationale kompetencekort. Dorte Carstensen er sygeplejerske på dagkirurgisk afsnit på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg, og det er her man har taget initiativ en struktureret tilgang til kompetenceudviklingskortene. Med det initiativ i hånden har man nu en fast rutine for at oplære operationssygeplejerskerne.

- Vi så, at der var et behov, og besluttede at strukturere vores tilgang til oplæringen. Det betyder, at vi nu fast gennemgår de i alt 8 kompetencekort over en periode på 8 måneder, forklarer Dorte Carstensen.

Det foregår dels ved, at Dorte Carstensen observerer kollegaernes arbejde på en operationsstue og dels ved faste månedlige refleksionsgrupper.

Lektier på arbejdspladsen

Operationsgangen på sygehuset i Sønderborg summer af dagens opgaver. På et leje ligger en patient, som er ved at blive klargjort til en hofteoperation. Omkring lejet arbejder en anæstesisygeplejerske, en anæstesilæge og en operationssygeplejerske og en portør. I et hjørne på en stol sidder operationssygeplejerske Dorte Carstensen En enkelt gang minder hun de flittige folk ved lejet om, at de skal huske engangsforklæde over uniformen.

- Det er blandt en af de ting, vi er blevet mere opmærksomme på gennem det strukturerede arbejde med kompetenceudvikling. Det kan lyde banalt at huske et forklæde, og der var faktisk også en let løsning. Forklæderne lå et uhensigtsmæssigt sted før, men nu er de blevet lettere tilgængelige, og vi er ved hjælp af kompetencekortene blevet bedre til at minde hinanden om at tage forklæderne på, forklarer Dorte Carstensen.

Forklæder er bare et eksempel ud af utallige på ting som personalet på en operationsstue skal have fokus på.

Mere dialog blandt kollegaer

Men det allervigtigste er, at kompetencekortene har åbnet for mere dialog alle ansatte imellem.

- Vi er blevet bedre til at tale sammen om den måde, vi gør ting på. At stille spørgsmål til hinanden om, hvorfor vi gør, som vi gør, siger sygeplejerske Grete Hjuler Jensen.

- Jeg synes, arbejdet med kompetencekortene er megagodt. Vi får mere fokus på retningslinjer, og vi får mere fokus på at drøfte tingene i fællesskab. Det højner det faglige niveau, fordi vi gennem arbejdet med kompetencekortene får læst noget litteratur, som vi ellers ikke lige ville få læst, fortæller Grethe Hjuler Jensen.

Arbejdet med kompetencekortene foregår på den måde, at operationssygeplejerskerne læser litteraturen som er opgivet til hvert kompetencekort. Dorte Carstensen deler links til faglitteratur, som de pågældende skal have læst. Og det er grundlaget for samtalen i refleksionsgrupperne.

Kompetencekort sat i system

De nationale kompetencekort er ikke i sig selv en ny opfindelse. Men den systematiske tilgang til brugen er ny. Som med mange nye ting blev det mødt med skepsis i starten.

- Der var en del modstand mod at komme i gang med at gå systematisk til værks med kompetencekortene. En del af modstanden mod det kom sig af, at der nu var krav om, at sygeplejerskerne skulle læse faglitteratur, og at de også skulle drøfte kortene sammen og kunne blive 'hørt' om indholdet. Alle de ting tilsammen gjorde, at der var megen modstand. Nogen troede endda, at de skulle til eksamen, fortæller Dorte Carstensen.

Men modstanden er forsvundet. Arbejdet med kompetencekortene foregår sådan, at sygeplejerskerne på afdelingen arbejder i refleksionsgrupper. I de grupper diskuteres litteraturen, de har læst, og de givne kompetencekort. Refleksionsgruppen afholdes en gang om måneden mellem 4-5 sygeplejersker.

- Jeg har faktisk oplevet nu, at de sygeplejersker, der har været igennem alle 8 kompetencekort, er blevet så glade for arbejdsformen, at de efterspørger, om det er muligt at fortsætte med noget andet, siger Dorte Carstensen.

- Det er nogle rigtig gode drøftelser, vi får ud af det. Også folk som mig, der har været sygeplejerske i 26 år. Både fordi jeg kan få øjnene op for nye måder at gøre ting på eller fordi jeg bliver mindet om, hvorfor vi gør ting, som vi gør. Det betyder, at os, der har været igennem kompetencekortene, kan være med til at sprede noget viden på afdelingen, siger Grethe Hjuler Jensen.

Lægerne vil også være med

Gennem arbejdet med kompetencekortene har Dorte Carstensen oplevet, at der bliver åbnet for dialog også mellem sygeplejersker og kirurgerne.

- Det er tydeligt, at der er åbnet for dialog. Det kan opleves, at sygeplejersker stiller spørgsmål ved en måde kirurgen gør nogle bestemte ting, og med udgangspunkt i det læsestof, som sygeplejerskerne har været igennem, kan der stilles mere kvalificerede spørgsmål, som også hjælper til at kirurgerne får øjnene op for, at der er ting, de også gør på rutinen. Og ting, som måske ikke er hensigtsmæssige. Lægerne har taget rigtig godt i mod det. Faktisk så godt, at nogle af lægerne har bedt om, at jeg også evaluerer dem, slutter Dorte Carstensen af.