Fra flyvere til fast tilknytning - fysioterapeuter knyttes fast til én og samme afdeling

- Hvad sker der, hvis du prøver at strække armen op over hovedet?

Spørgsmålet kommer fra Dorthe Mailand Højer, hun er fysioterapeut på Sygehus Sønderjylland. Patienten viser hvor højt armen kan løftes, mens Dorthe Mailand Højer holder øje.

- Det kunne godt se ud som om, vi skal arbejde lidt med det. Er du klar på at få nogle øvelser?

Fysioterapeut Dorthe Mailand møder ind og går hjem fra intensivafdelingen på Sygehus Sønderjylland og har gjort det siden oktober 2022. Det er en ny måde at ansætte fysioterapeuter på, som opstod under corona pandemien. Dengang vi skulle gøre alt for at undgå at sprede smitte rundt på sygehuset, var et af tiltagene, at fysio- og ergoterapeuter ikke skulle gå fra afdeling til afdeling. I stedet arbejdede de fast på én afdeling.

- Det blev vi faktisk så glade for, at det er blevet måden, vi gør det på i dag. Under corona var det klart, at der var en gevinst ift. at undgå smittespredning, men vi så også andre fordele. Eksempelvis oplever vi et langt tættere samarbejde med afdelingernes personale, idet terapeuterne er synlige og tilgængelige hele dagen, og ikke kun kommer som en ’gæst’. Det fortæller Rene Bender Jørgensen, chef for terapeuterne på Sygehus Sønderjylland.

For Dorthe Mailand Højer er der heller ingen tvivl.

- Ved at være fast tilknyttet den samme afdeling, i mit tilfælde intensiv, opnår vi mange positive effekter. Dels er vi tættere på patienterne, og kan se den samme patient i mange forskellige aktiviteter. Det betyder, at vi får flere nuancer med ift. den enkelte patients fysiske formåen og dermed kan vi give en bedre behandling. Samtidig har jeg også fået et tættere samarbejde med det andet plejepersonale. Når man er en fast del af afdelingen knytter man også tættere bånd til de kollegaer der er der og det betyder faktisk, at vi får et bedre flow i arbejdet, fortæller Dorthe Mailand Højer.

Mange hundrede minutter

Før corona arbejdede fysioterapeuter med en udgående funktion fra Ergo- og fysioterapien til afdelinger. Nogle terapeuter dækkende endda flere afdeling eller områder. Det betød, at dagen kunne være tilrettelagt med besøg rundt omkring i hele huset, hvor der tit skulle koordineres med flere forskellige sygeplejersker. Det resulterede ofte i, at der hver dag blev brugt mange minutter på transport rundt i huset.

Fx skulle terapeuten tidligere retur til Ergo- og fysioterapien, når der skulle dokumenteres eller holdes pauser. Alt dette er nu flyttet ud i sengeafdelingerne sammen med den patientnære forberedelse, som er formålet med Sygehus Sønderjyllands grundlag for nye arbejdsgange.

- Faktisk viser interne målinger, at terapeuterne brugte omkring 25 terapeut-timer alene på transporttid. Det er minutter, som vi nu, næsten 1:1, kan give til patienterne i stedet for at træde dem ud i linoleumsgulvet. I sidste ende betyder det, at terapeuterne har bedre tid til patienter og dermed får vores patienter en bedre, siger Rene Bender Jørgensen – som supplerer med, at terapeuterne også nu har færre hængepartier, som ’stresser’ sidst på dagen, fordi de tidstro patientnære arbejdsgange gør, at terapeuten bliver færdig hos patienten, inden man går til den næste patienten.

Værdifuld viden gik tabt

Sommetider kunne en patient blive tilset flere gange på samme dag af samme fysioterapeut, men i den mellemliggende tid havde terapeuten tilset mange andre patienter. På den måde kunne værdifuld viden om den enkelte patient gå tabt.

- Nu er vores tid meget mere effektiv, så vores behandling af den enkelte patient er helt sikkert også blevet skarpere. Det eneste jeg umiddelbart savner ved nu at være fast tilknyttet en afdeling, er den faglige kontakt til husets andre fysioterapeuter. Før så vi hinanden i fysioterapeuthuset, når vi spiste frokost eller havde pause. Det gør vi ikke længere. Mine nye tætte kollegaer er det andet plejepersonale på afdelingen, altså sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter, fortæller Dorthe Mailand Høier.

Ethvert skift fra én måde at gøre tingene på til en ny, er også en udfordring. Der kan være gnidninger og bump, som man i fællesskab skal finde ud af.

- Det er selvfølgelig noget af en omvæltning for terapeuterne, det er der slet ingen tvivl om.  Det har krævet, at vi har haft særlig opmærksomhed på, at finde måder hvorpå vi kan have fokus på monofagligheden og fællesskabet som terapeut på sygehuset. Det er vigtigt, at vi fortsat arbejder med læringsmiljøer og trivsel på flere niveauer, siger chefterapeut Rene Bender Jørgensen.