De svageste får nu deres egen sygeplejerske

Socialt udsatte er indlagt fem til seks gange så meget som alle andre, og generelt har de en højere sygelighed på grund af deres meget vanskelige livsomstændigheder. De udsatte har ofte flere tunge sociale problemer såsom hjemløshed, stof- og alkoholmisbrug, psykisk sygdom, og de flestes liv har været meget belastet siden barndommen.

- Når du lever på kanten af samfundet, har sparsomt netværk og har komplekse sociale og sundhedsmæssige problemstillinger, har du ikke overskud til at tage vare om dig selv, og derfor er der brug for, at sundhedsvæsnet gør en ekstra indsats og tager hånd om denne gruppe, siger Lone Meier, der netop er ansat som den første socialsygeplejerske på Sygehus Sønderjylland, og fortsætter.

- Min opgave er at være med til at støtte socialt udsatte patienter i at gennemføre og tage imod behandling.

Stillingen som socialsygeplejerske er noget helt nyt på sygehuset, og det er et tilbud til alle socialt udsatte.

Sygehus Sønderjylland har ikke noget tal for, hvor mange socialt udsatte, der er i Syd- og Sønderjylland, men kommunernes gadesygeplejersker melder, at der er masser af mennesker, der på baggrund af sygdom, misbrug eller andet er at betragte som socialt udsatte og derfor kan bruge en ekstra hjælp i kontakten med sundhedsvæsnet.

Tal til en narkoman som du ville tale til andre mennesker

Mange socialt udsatte føler ikke rigtigt, at de passer ind. De har en anden livsstil og deres adfærd er anderledes end normen. Det kan være svært for dem at overholde aftaler, og mange har ikke tålmodighed til at vente flere timer på en skadestue eller kan ikke overskue en indlæggelse.

- Vi ser tit, at de enten går hjem, inden de afslutter deres behandling, eller også søger de konflikter som i virkeligheden ofte bunder i både abstinenser og smerter. Det er en stor belastning for dem selv, medarbejderne på sygehuset og andre patienter, og det er her, jeg som socialsygeplejerske kan gøre en forskel, siger Lone Meier.

Lone Meier har mange forskellige arbejdsredskaber at trække på, men det er primært det med at skabe en relation til de udsatte, der kan gøre en stor forskel

- Jeg skal ikke dømme dem for deres misbrug. Min kerneopgave er at yde støtte og sygeplejefaglig omsorg, men jeg kan også være en buffer mellem dem og personalet, bruge tid sammen med dem, sørge for, at de måske får en sodavand eller hjælper dem udenfor til en smøg, forklarer Lone Meier.

Relationen til de her mennesker er afgørende for om de kommer til at gennemføre et hospitalsforløb. Det gør en kæmpe forskel for dem at blive mødt i øjenhøjde med respekt og interesse for dem som mennesker.

- Visionen er at skabe lige sundhed for alle, forklarer hun.

Ofte vil Lone Meier også være den professionelle pårørende til misbrugeren, da de ofte ikke har andre, der kan være med til de nogle gange svære samtaler på sygehuset eller huske dem på en aftale i et ambulatorie.

- Jeg vil oversætte sygehussproget, så de ved, hvad der skal ske, og det kan give både tryghed og tillid til et system, som mange af dem er bange for, vurderer Lone Meier.

Koordinatorrollen både inde og ude

Sygehusets nye socialsygeplejerske skal også koordinere kontakt til relevante samarbejdspartnere på tværs af sektorer under indlæggelse og hjælpe med at planlægge og koordinere den gode udskrivelse, ved at tage kontakt til forskellige eksterne samarbejdspartnere såsom misbrugscentre, herberger, kommune, socialsygeplejersker.

Det bliver også sådan, at de indlagte socialt udsatte kan få et direkte nummer til Lone Meier, så de inden for normal kontortid kan få fat i hende.

- Nogen vil måske gerne sige ’god morgen’, andre har måske behov for noget hjælp i forbindelse med en undersøgelse, og så skal jeg gerne være der til at skabe den ekstra tryghed, for så er der bare større chance for, at de udsatte får den rette behandling og også følger et behandlingsforløb, forklarer Lone Meier.