Skip til primært indhold

Kandidatspeciale med klinisk ophold

Tilbud til medicinstuderende om skrivning af kandidatspeciale i kombination med klinisk ophold i afdelingen

Hvert semester kan vi tage vi imod to studerende, der skriver speciale sammen i afdelingen. Specialerne tager oftest udgangspunkt i afdelingens praksis. Skrivning af kandidatspecialet kombineres med et klinisk ophold i afdelingen.

 

Generelt om ordningen

  • Du er en engageret studerende, der efter vejledning opsøger viden og arbejder selvstændigt med opgaven
  • Du skriver specialet på engelsk med henblik på senere publicering
  • Du bearbejder data / tal i STATA
  • Vejledning ved klinisk vejleder i afdelingen i samarbejde med forskningslektor eller professor på Sygehus Sønderjylland
  • Kursus i STATA og - hvis muligt - et 4-dages forskerspire-kursus på Sygehus Sønderjylland
  • Et klinisk ophold i afdelingen

Opholdet tilrettelægges af klinisk lektor, overlæge Kamilla Gerhard Nielsen i samarbejde med de studerende og indeholder:

  • Introduktion til alle dele af gynækologi og obstetrik
  • Emner med hovedvægt i den del specialet omhandler
  • Mulighed for, i den sidste del af opholdet, under supervision at varetage reservelægeambulatorium og forvagt i dagtid

Læs i nedenstående afsnit, hvilke krav der stilles til dig som medicinstuderende, hvis du vil skrive kandidatspeciale kombineret med klinisk ophold i Kvindesygdomme og Fødsler, Sygehus Sønderjylland.

De formelle krav

  • Det kliniske ophold skal svare til 10 ECTS, svarende til 1/3 af opholdet.
  • Specialearbejdet skal svare til 15 ECTS svarende til ½ af opholdet.
  • Det er frit, hvorledes fordelingen af klinik og specialearbejde planlægges på den enkelte afdeling.
  • Man kan f.eks. starte med klinikophold- og dataindsamling, og afslutte med specialeskrivning.

Man kan f.eks. inddele ugen i klinikdage og specialedage.

Der skal i planlægningen tages hensyn til, hvornår valgfaget er placeret

Det er en forudsætning, at følgende kompetencer er opnået under klinikopholdet (jfr. studieordningen):

Viden

Den studerende har efter klinisk ophold:

  • Viden om sygdomsgrupper og differentialdiagnoser
  • Viden om diagnostiske metoder og udredningsprogrammer
  • Kendskab til patientrettigheder, håndtering af utilsigtede hændelser og klager
  • Kendskab til patientsikkerhed og kvalitetsarbejde
  • Kendskab til KRAM-faktorer

Færdigheder

Den studerende kan efter klinisk ophold:

  • Opstille udredningsprogram
  • Indsamle og analysere prøvesvar og forklare patienten resultatet heraf
  • Opstille behandlingsplan
  • Diskutere mulige afvigelser fra behandlingsplan og konsekvenser heraf
  • Diskutere bivirkninger og kunne reagere herpå
  • Gennemføre information af patient og pårørende
  • Eksplorere og inddrage patientens og pårørendes anskuelser, interesser og følelser ved samtale
  • Udvise empati
  • Deltage i relevante konferencer, herunder MDT
  • Assistere ved praktiske procedurer
  • Gå stuegang under supervision
  • Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund

Kompetencer

Den studerende er efter endt klinisk ophold:

  • I stand til at gennemgøre objektiv undersøgelse
  • I stand til at udføre minimalt invasive undersøgelser
  • I stand til at medicinafstemme ved udskrivelse
  • I stand til at skrive en epikrise
  • I stand til at gennemføre udskrivningssamtale
  • I stand til at fremlægge patientcase på afdelingskonference og på MDT 

Forløb og evalueringer

Den kliniske lektor sikrer løbende under opholdet, at ovenstående kompetencer opnås.

Efter ca. halvdelen af opholdet afholder den kliniske lektor en samtale med den studerende, hvor listen gennemgås, og der lægges detailplan for den sidste del af opholdet.

Ved afslutningen af opholdet gennemgås listen, og det sikres, at alle kompetencer er opnået og at klinikopholdet kan godkendes (bestås).

Mangler der enkelte kompetencer, kan der aftales et specifikt fokuseret ophold med afdelingen, men kan opholdet ikke bestås, må der aftales nyt forsøg med klinisk institut.

Afdelingen laver eget evalueringsskema i tilsendt skabelon. Evalueringsskemaet tilgodeser afdelingsspecifikke forhold, og bør revideres jævnligt. De afdelingsspecifikke evalueringsskemaer skal godkendes af instituttet. Skemaeerne vil herefter uploades til instituttets hjemmeside.

Viden

Den studerende har efter endt kandidatspeciale:

  • Viden om sammenhængen mellem problemkompleks, spørgsmålsformulering og valg af undersøgelsesdesign generelt og specifikt i forhold til specialeprojekt
  • Viden om den eller de sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der bringes i anvendelse i specialet
  • Kendskab til betydningen af forskning som middel til udvikling af det lægevidenskabelige område

Færdigheder

Den studerende kan efter endt kandidatspeciale:

  • Opstille en videnskabelig problemformulering med et klart formuleret forskningsspørgsmål
  • Udarbejde en projektbeskrivelse til et forskningsprojekt, der er gennemførligt inden for rammerne af en specialeopgave
  • Foretage et begrundet valg af og anvende de sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der er relevante og produktive i forhold til forskningsprojektet
  • Redegøre skriftligt for forskningsprojektet og dets resultater i form af et manuskript med form og indhold som en videnskabelig artidel, der principielt kunne publiceres i et lægevidenskabeligt tidsskrift
  • Forholde sig kritisk, diskuterende og logisk argumenterende til forskningsprojektets kvalitet og resultaternes troværdighed og anvendelighed

Kompetencer

Den studerende er efter endt kandidatspeciale:

  • I stand til at reflektere over og diskutere forskningsprojektet og dets resultater i videre perspektiv med hensyn til f.eks. afledte forskningsspørgsmål og klinisk eller generelt sundhedsvidenskabelig betydning 

Afdelingen laver eget evalueringsskema i tilsendt skabelon. Evalueringsskemaet tilgodeser afdelingsspecifikke forhold og bør revideres jævnligt. De afdelingsspecifikke evalueringsskemaer skal godkendes af instituttet. Skemaerne vil herefter uploades til instituttets hjemmeside.

Forløb

Vejlederen afholder løbende samtaler med den studerende og sikrer, at der er progression i specialearbejdet. Som minimum skal der afholdes tre samtaler. Den studerende har ansvaret for at aftale disse møder.

Selve specialet (rapporten) skal udfærdiges som et manuskript, der følger manuskriptvejledningen til artikler i et relevant lægevidenskabeligt tidsskrift.

Manuskriptet skal som udgangspunkt skrives på engelsk, men kan efter aftale skrives på dansk, norsk eller svensk. Hvis manuskriptet er på dansk, norsk eller svensk, skal der udarbejdes et engelsk resumé.

Specialet afleveres ved opholdets afslutning.

Der foretages herefter bedømmelse efter 7-trinsskala med ekstern censur.

Vedr. regler for specialet - se instituttets hjemmeside (Retningslinje for specialer)

Hjælp undervejs i specialeskrivningen

Forskningsenhederne ved Sygehus Sønderjylland (og IRS-Center Sønderjylland = SHS + Gigthospitalet + Psykiatri Aabenraa) vejleder ved forskningsopgaven ved kandidatspecialet.

Bemærk, at det er den studerende, som er ansvarlig for at rette henvendelse til forskeren.

Du kan finde mere information om forskning og forskerservice på websiden Forskning på Sygehus Sønderjylland

Et udvalg af titler og forfattere på kandidatspecialer skrevet i Kvindesygdomme og Fødsler, Sygehus Sønderjylland 

  • A birth plan clinic reduced unnecessary cesarean sections without compromising women's birth experience
    Line Bjerksetter og Melissa M. Alvestad 
  • The decrease of cesarean section rate at Hospital of Southern Jutland, and the influence en maternal and fetal complications
    Kira Thissenius Rathjen og Cathrine Lautrup Nørskov
  • Medical or surgical abortion in pregnancies before 12 weeks of gestation - A follow up study after introduction of a new time limit for medical abortion
    Benedicte Schelde-Olesen og Hege Baufoss
  • Mode of delivery after previous cesarean section: An analysis of trial of labor, obstetric risc factors for emergency cesarean section and maternal and neonatal outcomes in the Region of Southern Denmark
    Johanne Halse Ressem og Katja Lundquist
  • Breech presentation - method of delivery in a Danish low cesarean-rate hospital
    Mira Kjeldsen
  • Delivery mode of breech presentation; cesarean section or vaginal delivery in the Region of Southern Denmark
    Camilla Tougaard og Anni Poulsen
APPFWU02V