Skip til primært indhold

Sundhedsfaglig erhvervskandidatuddannelse

Som sundhedsfaglig ansat i Sønderjylland har du mulighed for at tage en lokalt forankret sundhedsfaglig erhvervskandidatuddannelse på Sygehus Sønderjylland.

I samarbejde med SDU udbyder Sygehus Sønderjylland nu en sundhedsfaglig erhvervskandidatuddannelse – målrettet alle sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet i Sønderjylland.

Den sundhedsfaglige erhvervskandidatuddannelse er en bred, akademisk videreuddannelse, som kan tages på deltid over 4 år og som styrker din faglige viden og dine tværfaglige kompetencer.

Uddannelsen er ikke forbeholdt en bestemt sundhedsfaglighed og kan derfor søges af alle sundhedsfaglige professionsbachelorer: Blandt andet sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, radiograf, bioanalytiker og diætist.

Undervisningen foregår både på SDU i Odense og på Sygehus Sønderjylland. De fag, der er fælles med erhvervskandidatuddannelsen i klinisk sygepleje, afholdes via stream fra SDU, men fysisk på Sygehus Sønderjylland. Resterende fag tages på SDU enten fysisk eller via stream.

Dit udbytte som studerende

  • Du udvikler dine kompetencer inden for sundhedsvidenskabelig analyse, kvalitetsudvikling og tværfaglig praksis.
  • Du får redskaber til at lede faglige forandringsprocesser og bidrage til evidensbaseret udvikling.
  • Du bliver i stand til at indgå i komplekse sundhedsfaglige beslutningssituationer og forskningstilknyttede aktiviteter.

Udbytte som arbejdsgiver

  • I får en medarbejder med stærke kompetencer i tværfagligt samarbejde og sundhedsfaglig udvikling.
  • I får en medarbejder, der kan analysere, evaluere og implementere ny viden i praksis.
  • I får en medarbejder, der understøtter strategisk kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.

Studie- og arbejdsvilkår som ansat på Sygehus Sønderjylland

  • Du ansættes i en klinisk funktion og får løn for 32 timer om ugen.
  • Du arbejder 25 timer om ugen i din afdeling.
  • Du bruger de resterende timer på studiet. Der forventes en samlet studieindsats, der matcher uddannelsens akademiske krav.

Information

På SDU’s hjemmeside kan du læse mere om den sundhedsfaglige erhvervskandidatuddannelse.

Det er også via SDU's hjemmeside, at du tilmelder dig uddannelsen, når du har lavet en aftale med din arbejdsgiver.

Gå til SDU's hjemmeside

APPFWU02V