Skip til primært indhold

Molagraviditet

Til patienter og pårørende

Hvad er en mola-graviditet?

"Mola" betyder "drueklase". Ved en molagraviditet er moderkagens forgreninger fyldt med væskefyldte, druelignende blærer, deraf navnet "drueklasegraviditet".

En molagraviditet er en graviditet, hvor der ikke udvikles et foster, eller hvor fostret ikke er levedygtigt.

Hvorfor blev det mola?

Mola opstår ved selve befrugtningen. Hverken du eller din partner har haft indflydelse på, at graviditeten har udviklet sig, som den har.

Mola kan opdeles i 2 former:

  1. Komplet mola - hvor der ikke udvikles noget fosteranlæg. Den indeholder typisk kun arveanlæg fra faderen. Graviditeten består kun af moderkage.
  2. Partiel mola - hvor graviditeten indeholder et foster, der dog aldrig er levedygtigt. Arveanlægget er her typisk både fra kvinden og manden, men indeholder et sæt kromosomer for meget.

Hvor ofte sker det?

Ved ca. 1 ud af 1300 graviditeter.

Hvorfor er graviditetstesten positiv, når der ikke er et foster?

Graviditetstesten reagerer på et hormon (HCG), der dannes i moderkagen. En positiv prøve viser kun, at der er levende moderkageceller. Den siger ikke noget om, der er eller har været et foster.

Desuden vil man ofte have almindelige graviditetssymptomer som kvalme og brystspænding.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved ultralydscanningen får man mistanken, idet moderkagen ikke ligner en normal moderkage. Fosteret har ofte ikke udviklet sig.

Hvad skal der ske bagefter?

Der laves en udskrabning, hvor man tilstræber at fjerne alt graviditetsvæv.

Det fjernede væv sendes til mikroskopisk undersøgelse, hvor der foretages en kromosomanalyse af vævet. Udfaldet af kromosomundersøgelsen har betydning for, hvilket kontrolprogram du skal følge.

Hvordan foregår kontrollen?

Der tages en blodprøve hver uge, hvor man måler graviditetshormonet (HCG).

HCG produceres i moderkagecellerne, og værdien er et udtryk for, hvor mange aktive celler der er tilbage.

De celler, der er tilbage efter udskrabning, vil gradvist afstødes, hvilket ses som faldende hormonværdier.

Faldet er mest udtalt i de første uger.

Hvorfor er kontrol nødvendig?

Ved mola kan denne proces gå i stå, så man ser manglende fald i gentagne prøver eller stigende værdier. Det kan være tegn på vækst af moderkagecellerne og muligvis rester af molavæv.

Der kan blive tale om yderligere undersøgelser og behandling.

Hvad er behandlingen?

Hvis der er rester af molavæv i livmoderhulen, kan en ny udskrabning fjerne dette, hvorefter man igen følger udviklingen af graviditetshormonet (HCG) tæt.

Ved mistanke om molavæv i livmodervæggen eller uden for livmoderen, bruges der medicin, som griber ind i cellernes vækst. Det mest anvendte er Methotrexat.

Behandling med Methotrexat øger ikke risikoen for senere barnløshed, ufrivillig abort eller fostermisdannelser.

Graviditet under behandling med Methotrexat frarådes grundet risiko for fosterskader.

Under behandlingen kan der være forbigående bivirkninger, oftest kvalme, træthed og evt. hårtab.

Hvilken prævention anbefales i kontrolperioden?

Der bør bruges sikker prævention i hele perioden. Kondom og pessar er uden indflydelse på sygdommen.

P-piller indeholder hormon, men øger ikke risikoen for komplikationer og forsinker ikke udskillelsen af graviditetshormonet.

Spiral bør først anvendes, når graviditetshormonet er udskilt og menstruationsblødningerne blevet normale, medmindre det synes at være den sikreste metode - ved pletblødning efter mola kan det være svært at vurdere, om det skyldes spiralen eller molavæv.

Kontakt

Kvindesygdomme

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 21 00


pinfoSHS-40373546-101 150492 | 08.05.2026

APPFWU01V